Derfor er det så dejligt at klø sig

Du kender sikkert følelsen. Du kan simpelthen ikke holde dig i skindet længere, men er nødt til at kradse en smule i myggestikket. Måske svier og brænder det lidt bagefter, men det er også meget tilfredsstillende. Det føles godt at klø, og det kan være rigtig svært at lade være. "For at denne adfærd skal have udviklet sig hos mennesker, tyder det jo på, at den bør levere en slags fordel," siger hudforsker og immunolog Daniel Kaplan i en pressemeddelelse. Han er professor ved University of Pittsburgh og én af forskerne bag et nyt studie om kløe. For hvis kløe er dårligt for os, hvorfor føles det så godt? For at granske det spørgsmål gennemførte Daniel Kaplan og hans kolleger et eksperiment på mus. Resultaterne blev for nylig publiceret i tidsskriftet Science. Musene blev påført et stof på deres ører, som fremkaldte en allergisk reaktion. Den første gruppe af musene var helt almindelige mus, der fik lov til at klø og kradse sig, så meget de ville. Den anden gruppe mus, som også var helt almindelige mus, fik en krave om halsen, så de ikke kunne nå ørerne - de ville nok gerne klø sig, men de kunne ikke. Den tredje gruppe mus havde forskerne manipuleret, så de ikke havde neuroner, der ellers sætter gang i en kløerespons. De mus, der kunne klø og kradse så meget, de ville, fik en mere intens betændelsesreaktion end de mus, der ikke kløede og kradsede. Det resulterede altså i mere betændelse, når musene kløede sig, end når de ikke kløede sig. Men forskerne så også nærmere på, hvad der skete i huden på de mus, der fik lov til at klø sig. I den betændte hud fandt de, at nerverne udskilte et kraftigt signalstof, der aktiverede de såkaldte mastceller; immunceller, der ofte kan udløse allergiske symptomer. Vi ved allerede, at mastceller spiller en vigtig rolle ved allergi. Forskerne fandt, at det at klø også indirekte sætter gang i disse immunceller. "At kløe var en nøglefaktor i udviklingen af betændelse, var lidt overraskende," siger Daniel Kaplan til tidsskriftet Nature. Næste trin i studiet var at se på bakterierne på huden. Musene blev tjekket en dag efter, at de blev eksponeret for det allergifremkaldende stof. Forskerne fandt, at de mus, der havde fået lov til at klø sig, var mindre tilbøjelige til at have bakterien Staphylococcus aureus på ørerne end de mus, der ikke havde kløet sig. Staphylococcus aureus kan forårsage hudinfektion, så det at klø sig beskytter muligvis mod bakterier, hvilket igen kan være med til at forklare, hvorfor det kan føles så godt at klø sig. "Det er et meget komplekst neuroimmunologisk studie," siger Olav Sundnes, som er hudlæge og forsker ved Afdelingen for Hudsygdomme ved Universitetet i Oslo og Oslo Universitetshospital. "Det, vi gør som hudlæger, er i bund og grund at få patienterne til at holde op med at klø sig, for det er en utrolig svær trang at stoppe," siger han. "Gennem et musestudie viser disse forskere nogle af grundene til, at vi har udviklet denne trang." Den klassiske evolutionære forklaring på, hvorfor vi klør os, er, at det beskytter os mod parasitter eller andre skadelige giftstoffer ved at fjerne dem med fingrene," siger Olav Sundnes. Ved typiske kløende hudlidelser, som eksempelvis atopisk eksem, er teorien, at kroppen igangsætter en overdreven og uhensigtsmæssig immunreaktion, der faktisk er beregnet til at bekæmpe eksempelvis parasitter. "Forskerne viser os her noget nyt. Det betyder ikke, at det andet er forkert, men at de har fundet en anden grund til, at mennesker har udviklet en kløe-respons," siger Olav Sundnes, som tilføjer, at der er stor forskel på menneskehud og musehud. "Men det er den eneste måde at afdække sådanne mekanismer. For de store koncepter er det naturligt at tro, at mange ting kan overføres. Og det er sådan, vi har opdaget en masse moderne medicin." Forskerne understreger selv, at det, de har undersøgt, er akut kløe, ikke kronisk kløe. Olav Sundnes påpeger det samme: "Studiet forklarer, hvorfor det kan være nyttigt for os med en akut respons på kløe, og her ...