Det styrker integrationen at gå i skole med nogle, der 'ligner en selv'

"Det er en succes, at flere unge med minoritetsbaggrund uddanner sig. Men nogle steder spænder systemet desværre ben for integrationen, fordi de unge havner i skole med andre unge, som ligner dem selv." Sådan lød det i et forslag til en ny aftale om elevfordelingen på de gymnasiale uddannelser tilbage i 2021. Ideen om, at indvandrere og efterkommeres integration bliver svækket af at omgås andre, der "ligner dem selv", går igen i flere integrationsforslag og -tiltag gennem de senere år. Det gælder blandt andet også i debatten om nedrivning af belastede boligområder og tiltag, hvor minoritetsetniske danskere bliver sat på en bus og kørt til majoritetsetniske skoler. For blot at nævne et par eksempler. Men er det rigtigt, at det hæmmer integrationen, hvis man går i skole med unge, der ligner én selv? I et nyt studie sætter jeg spørgsmålstegn ved denne idé. I studiet undersøger jeg, hvorvidt og hvorfor den etniske sammensætning i skolen påvirker integration på længere sigt, og resultaterne peger i en anden retning: At indvandrere og efterkommere, der har gået på skoleårgange med nogle med samme etniske baggrund, i gennemsnit bliver bedre integreret end dem, der ikke har gået på skoleårgange med andre med samme etniske baggrund. Ordet 'nogle' er væsentligt i denne sammenhæng, for langt de fleste indvandrere og efterkommere går i skoler, hvor etniske danskere fortsat udgør majoriteten. Det vender jeg tilbage til. Lad os først dvæle lidt ved studiets resultater. Helt konkret viser det, at indvandrere og efterkommere har større sandsynlighed for at få dansk statsborgerskab, hvis de har gået på en skoleårgang med elever med samme etniske baggrund som dem selv: Jo større en andel af eleverne, der havde samme etniske baggrund, jo større var sandsynligheden for at få dansk statsborgerskab senere i livet. Statsborgerskab bliver ofte anset som et nøglemål for vellykket integration. For dem, der får dansk statsborgerskab, vil det ofte have både symbolsk værdi og give flere muligheder i samfundet - såsom at kunne stemme til folketingsvalg. En af de primære forklaringer på denne positive integrationseffekt er, at etniske netværk i barndommen ser ud til at styrke elevernes kompetencer. Indvandrere og efterkommere, der gik i skole med nogle med samme etniske baggrund, fik således højere karakterer i de afsluttende eksamener i dansk og matematik, og de højere karakterer er med til at øge chancen for at få statsborgerskab senere hen. De etniske netværk ser dermed ud til at skabe et mere trygt (lærings)rum, hvor eleverne har mulighed for at spejle sig selv i og lære med andre, der har samme kulturelle og sproglige baggrund. Men hvordan kan vi være sikre på, at det er den etniske sammensætning i skolen, der er årsagen til bedre integration - og ikke alt muligt andet? Det er et godt spørgsmål. De skoler, som indvandrere og efterkommere går på, kan være meget forskellige. Nogle skoler har mange børn med minoritetsbaggrund, mens andre har færre eller slet ingen. Hvis vi ser på skolevalg, og hvorfor man vælger en bestemt skole til sine børn, så hænger det også ofte sammen med en lang række forhold: Hvor skolen ligger, hvor mange ressourcer skolen har, forældres indkomst og uddannelsesbaggrund, og meget andet. Det gør det i udgangspunktet vanskeligt at vurdere, om skolen, og i særdeleshed den etniske sammensætning i skolen, har en effekt (også kaldet kausal effekt) på integrationen. For at mindske risikoen for at det er 'alt muligt andet', der forklarer den positive integrationseffekt, sammenligner jeg i studiet søskende, der har de samme forældre, og som går på de samme skoler. Disse søskende er ens på en lang række parametre. Men de er tilfældigvis født i forskellige år, og derfor starter de i skolen på forskellige tidspunkter. Nogle starter i skoleårgange, hvor der er flere med samme etniske baggrund, mens andre starter i skoleårgange, hvor der er færre med samme etniske baggrund. De naturligt forekommende udsving gør det i højere grad muligt at un...