
Dobbelt så stærk cannabis, men kun lidt større rus: Nyt studie afslører skæv sammenhæng Svært at vide, hvor grænsen går Forventningen alene kan fremkalde en mild rus Konsekvenserne ved at indtage mere THC
Cannabis bliver stadig stærkere og lettere at få fat i verden over, men vi ved overraskende lidt om, hvordan større doser tetrahydrocannabinol (THC), som er det vigtigste aktive stof i cannabis, påvirker rusen. Vores nye forskning viser, at større doser generelt får folk til at føle sig mere skæve, men sammenhængen er ikke helt enkel: En dobbelt så stor dosis giver langt fra en dobbelt så kraftig rus. Det rejser et enkelt, men vigtigt spørgsmål for både førstegangsbrugere og folk, der begynder at bruge cannabis igen efter en pause: Hvordan vil den mængde THC, jeg indtager, påvirke mig? Cannabislovgivningen er blevet ændret i mange lande, og i nogle tilfælde har det ført til, at flere og mere forskelligartede produkter er blevet tilgængelige, samtidig med at antallet af nye cannabisbrugere er steget visse steder. Samtidig er THC-indholdet i cannabisprodukter steget verden over, uanset om cannabis er lovligt eller ej. THC er det stof i cannabis, der påvirker vores tanker og følelser, og det kan have både positive og negative effekter. Det sker, ved at THC påvirker receptorer i hjernen, især den såkaldte CB1-receptor. Disse receptorer er en del af det endocannabinoide system, som er med til at holde kroppen i balance og beskytte den. Førstegangsbrugere og personer med begrænset erfaring med cannabis har størst risiko for ved et uheld at indtage for meget og opleve uønskede virkninger som uro, angst og paranoia. Det store udvalg af cannabisprodukter gør det svært at vide, hvor grænsen går for, hvor meget man kan tåle. I vores studie, som er offentliggjort i tidsskriftet Neuroscience and Biobehavioral Reviews, samlede vi resultaterne fra 41 undersøgelser af, hvordan THC umiddelbart påvirker menneskers oplevelser og følelser. Undersøgelserne omfattede i alt 1.020 deltagere, som brugte cannabis mindre end én gang om ugen. I forsøgene fik deltagerne nøje afmålte doser THC, og deres oplevelser blev sammenlignet med deres oplevelser efter at have fået placebo (en behandling uden aktivt stof). Det skyldes, at alene forventningen om at have indtaget THC kan fremkalde en mild rus. Hvordan påvirker THC så vores oplevelser og følelser? Overordnet følte personer, der sjældent brugte cannabis, sig mere skæve, ængstelige og trætte samt mindre årvågne og veltilpasse, end når de fik placebo. Vi undersøgte, hvordan det påvirker rusen at inhalere 5 milligram THC, som er en mængde, der er foreslået som en standardenhed for cannabis, på samme måde som vi bruger genstande til at måle alkoholforbrug. På en skala fra 0 til 100, og efter at vi havde trukket placeboeffekten fra, øgede én standardenhed THC følelsen af at være: 'skæv' med 34 point 'urolig, bekymret' med 14 point 'træthed' med 26 point og 'rolig' med 5 point Til gengæld faldt følelsen af: 'velvære' med 71 point og 'årvågenhed' med 40 point Når dosen blev fordoblet fra 5 mg til 10 mg, steg rusens intensitet kun fra 34 til 39 point – en stigning på blot 15 procent. Resultatet er et velkendt fænomen inden for farmakologien, som er en gren inden for læge- og naturvidenskaben, der beskæftiger sig med lægemidlers kemiske sammensætning, deres virkning og brug i behandlingen af sygdomme. Når en bestemt dosis er nået, giver yderligere dosisforøgelser ofte stadigt mindre ekstra effekt. (Der var ingen ændring i ængstelighed, træthed eller årvågenhed sammenlignet med dosen på 5 mg.) For uerfarne brugere peger det på, at mere THC kan forstærke de virkninger, de ønsker at opnå, men at den ekstra gevinst forholdsvis hurtigt kan flade ud. Hver ekstra dosis bidrager med mindre end den foregående. Vores resultater understøtter det klassiske råd om at mindske risikoen ved stofbrug: "Start lavt, og gå langsomt frem." Begynd med en lav dosis, og vent, til du mærker virkningen, før du tager mere. Den behagelige virkning flader forholdsvis hurtigt ud, mens større doser stadig kan føre til ubehagelige oplevelser. Hjernen tilpasser sig hurtigt. Når THC gentagne gange aktiverer cannabinoidreceptorerne, reducerer ...