Efter magtskiftet i Syrien: Hvordan går det i dag?

I december 2024 faldt Bashar al-Assads undertrykkende regime i Syrien. Oprørsgrupper, ledet af Hayat Tahrir al-Sham (HTS), overtog lynhurtigt kontrollen over flere byer. Natten til den 8. december indtog de Damaskus, og Assad flygtede til Rusland. Glæden var stor. Den tidligere leder af HTS, Ahmed al-Sharaa, blev præsident for det nye styre. At Assad-regimet faldt så hurtigt, kom som en overraskelse – også for oprørsgrupperne, fortæller Kai Kverme, som er Syrien-ekspert hos Landinfo, den norske udlændingeforvaltnings enhed for landinformation. "De regnede med at kunne tage Aleppo inden for et par måneder, men de troede ikke, at de ville kunne kontrollere resten af Syrien før i 2030," siger Kai Kverme. Den syriske hær gjorde minimal modstand, da oprørerne rykkede frem. Også politiet og statsapparatet brød hurtigt sammen. "En stor del af forklaringen ligger i det gamle regime, som var så råddent og gennemkorrupt, at det ganske enkelt kollapsede." På daværende tidspunkt havde landet store økonomiske problemer med fattigdom, mangel på tjenester, strøm og vand samt enorme ødelæggelser på boliger og infrastruktur," fortæller Kai Kverme. Et land i ruiner Kai Kverme rejste rundt i Syrien i efteråret 2025 og besøgte byer som Aleppo, Homs og Damaskus. Det første, der slår én, er de massive ødelæggelser, fortæller han. Flygtninge er begyndt at vende tilbage, men der er langt fra boliger nok. Infrastruktur som vandrør og elnet er hårdt beskadiget. Ifølge regeringen har over halvdelen af befolkningen brug for humanitær bistand, og de fleste mangler stabil adgang til elektricitet og vand. Boligmanglen har ført til meget høje huslejer for boliger af meget dårlig kvalitet, siger Kai Kverme. "Om folk reelt har fået så meget bedre levevilkår, er der god grund til at stille alvorlige spørgsmål ved." I Damaskus føles det som at være i en boble, hvor livet går videre og er blevet bedre, fortæller han. "Men så snart man kommer uden for denne boble, ser det hele meget, meget anderledes ud." Flygtninge vender tilbage til ruinerne af deres huse i byer og landsbyer, hvor der hverken er kloakering, vand, skole eller noget som helst tilbage. Ueksploderede miner i landet er også et stort problem, fortæller Kai Kverme. Fortsat interne konflikter Det er gået lidt bedre for økonomien i perioder, men mange lever stadig i fattigdom, siger Truls Hallberg Tønnessen, chef­forsker ved Forsvarets forskningsinstitut i Norge. Efter 14 år med borgerkrig og 50 år med Assad-familiens regime er udfordringerne enorme. Alligevel mener mange, at situationen er bedre end frygtet, siger Truls Hallberg Tønnessen, ikke mindst set i lyset af, at præsident Ahmed al-Sharaa har en baggrund i al-Qaida. Det seneste år har myndighederne fokuseret mere på at skabe sikkerhed i landet end på genopbygning, fortæller han. Centralregeringen kontrollerer stadig ikke hele landet. En stor del af det nordøstlige Syrien er styret af kurderne. Tyrkiskstøttede militser kontrollerer et område langs grænsen til Tyrkiet. Islamisk Stat er heller ikke helt forsvundet. "Syrien er jo et kludetæppe af mange minoriteter. Det nye regime ønsker et samlet Syrien, hvor så meget som muligt er underlagt den nye regering. Kurderne i øst og druserne i syd ønsker mere selvstyre, og der er flere militsgrupper knyttet til disse grupper." Sammenstød mellem regeringsstyrker og SDF I januar har der været sammenstød mellem regeringsstyrker og den kurdiskledede Syriske Demokratiske Styrker (SDF) i Aleppo og omegn. Konflikten handler om, hvordan de kurdiske styrker skal integreres i regeringshæren, og om de kurdiskstyrede områder skal bevare en vis grad af selvstyre. "Der forhandles, og det kan være, at det løser sig på sigt, men der kan komme mere vold fremover," siger Truls Hallberg Tønnessen. Syriens præsident, Ahmed al-Sharaa, har ifølge det norske nyhedsbureau NTB for nylig erklæret kurdisk som et nationalsprog, og at kurdere skal have statsborgerskab. Savner mere klare planer Der er stadig ingen samlet plan for ge...