Er demokratiet i verden sat 50 år tilbage?

Det internationale forskningsprojekt V-Dem (Varieties of Democracy) indsamler hvert år data om demokratiet rundt omkring i verden. Forskere ved instituttets hovedkvarter ved Göteborgs Universitet i Sverige har netop præsenteret deres årsrapport baseret på de indsamlede data. Det er desværre trist læsning for demokratiets tilhængere. Staffan I. Lindberg, som er forsker ved instituttet, er ikke optimistisk på vegne af demokratiet. "I 25 år er der sket en bølge af autokratisering, og der er ingen tegn på, at den vil aftage," siger Staffan Lindberg til det svenske tidsskrift Forskning & Framsteg. Autokratisering betyder, at et land bliver mindre demokratisk; at mere magt bliver samlet hos en enkelt person eller en lille gruppe personer i et land. Valgsvindel, censur af medierne, kontrol over domstolene og en personkult omkring lederen er typiske kendetegn ved autokratiske regimer. "Vi ser, at stadig flere lande bevæger sig i en autokratisk retning. En voksende del af verdens befolkning befinder sig i en sådan proces." Staffan Lindberg går så langt som at beskrive situationen som værre end i 1930'erne. Det er, fordi bølgen af autokratisering i høj grad er drevet af partier, ledere og grupper på den ekstreme højrefløj. Disse grupper hævder typisk, at de repræsenterer 'folket' mod etablerede eliter. Kort opsummeret viser V-Dem-rapporten, at: 88 lande i verden kan betragtes som demokratier. 91 lande kan betragtes som autokratier. Kun 29 lande er såkaldte liberale demokratier, som for eksempel Danmark og Norge. Sidste år bevægede 45 lande sig i retning af autokrati. Kun 19 lande bevægede sig i retning af demokrati. Selvom Staffan Lindberg mener, at meget i dag minder om 1930'erne, er det globale niveau af demokrati stadig langt højere, end det var dengang. Demokratiet fik først større fodfæste i årene efter Anden Verdenskrig. Så steg antallet af demokratier markant i 1970'erne. Derefter var der endnu en stejl stigning i 1990'erne, efter Sovjetunionens fald. Hvis vi ser på, hvor mange lande i verden, der er demokratiske i dag, har demokratiet ikke været svagere siden midten af 1990'erne. Folkerige lande som Kina og Rusland er diktaturer. I andre folkerige lande som Tyrkiet og Indien er demokratiet i klar tilbagegang. Hvis vi ser på, hvor mange mennesker i verden, der lever under forskellige regimer, skal forfatterne af dette års V-Dem-rapport helt tilbage til 1985 for at finde et år, hvor demokratiet har stået så svagt, som det gør i dag. Vi skal altså hele 40 år tilbage i tiden. Et flertal af alle mennesker i verden lever i dag i et land, der ikke er demokratisk. De mest demokratiske lande - liberale demokratier som Danmark - findes nu kun i 29 af verdens lidt mere end 190 lande. Det fremgår af årets V-Dem-rapport. Forskerne er naturligvis optaget af, hvorfor autokratiske kræfter har fået så godt tag i verden, men de har ikke et sikkert svar. "Men én af de kræfter, der ligner, det der skete i 1930'erne, er den ekstreme økonomiske ulighed," siger Staffan Lindberg til Forskning & Framsteg. "Det er en langsigtet tendens, der startede i 1980'erne. Dem, der føler sig dårligt stillet, er mere tilbøjelige til at stemme på højreekstremistiske, nationalistiske og reaktionære partier." Den anden faktor er udviklingen af internettet - og ikke mindst de sociale medier - gennem de seneste 20 år. "Desinformation bruges strategisk af disse partier og deres støtter til at underminere korrekte beskrivelser af virkeligheden og svække myndighedernes faktuelle udsagn," siger den svenske forsker. Staffan Lindberg mener, at USA i dag er det land, hvor demokratiet er mest under angreb. "Udviklingen i USA sker utroligt hurtigt, hurtigere end jeg ville have troet. Derudover har vi en lang række andre lande med lignende tendenser, som Ungarn, Tyrkiet, Indien og Indonesien." Staffan Lindberg frygter signaleffekten af USA's udvikling under Donald Trump. "Aktører i hele verden ved nu, at hvis de udfører et kup eller på anden måde afvikler demokratiet, vil de ik...