Er trådløse høretelefoner som "en mikroovn for hjernen"? Ingen effekt ved korttidseksponering Risikoen for kræft Mobiltelefonens radiobølger er kraftigere end hovedtelefoners

At have trådløse høretelefoner på er som at stikke hovedet ind i en mikroovn, påstås det i videoer på sociale medier. I videoerne udtales eksempelvis, at de elektromagnetiske felter fra Bluetooth skulle riste din hjerne. Det hævdes også, at trådløse høretelefoner øger risikoen for at udvikle neurodegenerative sygdomme - sygdomme som Parkinsons og Alzheimers sygdom. 'Strålingen' fra høretelefonerne kan desuden forårsage knuder i skjoldbruskkirtlen, som kan være forstadier til kræft, påstås det. Det lyder farligt og flere har tilsyneladende taget budskabet til sig. Flere fodboldstjerner har fortalt, at de ikke bruger AirPods længere. "Ledning er bedre for dig, lad os sige det sådan," sagde den norske landsholdsspiller Antonio Nusa til TV 2 Norge. Men er det virkelig skadeligt for vores fysiske helbred at have eksempelvis AirPods i ørerne? Der er på nuværende tidspunkt ikke solid evidens for, at elektromagnetiske felter fra Bluetooth-høretelefoner udgør en sundhedsskadelig risiko. Det skyldes, at Bluetooth ikke udsender særligt kraftige elektromagnetiske felter. I Danmark er der sat grænseværdier for, hvor kraftige radiobølger Bluetooth-høretelefoner må udsende, og denne grænse ligger et godt stykke over, hvad hovedtelefonerne udsender. Trådløs teknologi er relativt ny, og der forskes fortsat på området. Men den nuværende forskning har ikke påvist, at elektromagnetiske felter fra eksempelvis Bluetooth-høretelefoner skulle føre til kræft. Mobiltelefoner udsender langt kraftigere radiobølger end trådløse hovedtelefoner, men her har forskningen indtil nu ikke dokumenteret, at det skulle have en negativ effekt på helbredet. For eksempel fandt et stort studie, der over 15 år har ledt efter en kobling mellem mobilbrug og en stigende risiko for kræft i hjernen, ingen sammenhæng. Selvom ingen af de solide studier indtil nu peger på en kræftsammenhæng, er det dog heller ikke endegyldigt bevist, at trådløs teknologi ikke har nogen negativ sundhedseffekt. Samtidig er der behov for yderligere forskning for at forstå effekterne af langtidseksponering. Ud fra en forsigtighedstilgang anbefaler Sundhedsstyrelsen derfor en række enkle forholdsregler til at reducere eksponeringen fra mobiltelefoners radiobølger – det vender vi tilbage til nederst i artiklen. For at blive klogere på, hvad man ved og ikke ved om emnet, har vi talt med de tre forskere: Gert Frølund Pedersen, professor ved Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet. Han har forsket i elektromagnetiske felter i mere end 30 år. Christoffer Johansen, klinisk professor ved Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet. Han har ligeledes forsket i elektromagnetiske felter og sundhedseffekter af det. Brahim Selmaoui, ph.d., seniorforsker ved det franske nationale institut for industri og miljørisici, Ineris. Han forsker i sundhedseffekterne af radiobølger. Når man bruger trådløse høretelefoner med Bluetooth, udsendes der elektromagnetiske felter eller radiobølger, som er usynlige områder af energi. Selvom det ofte kaldes for stråling, så er der ikke tale om stråling, som vi eksempelvis kender fra kræftbehandling, men derimod radiobølger, forklarer Christoffer Johansen. Bluetooth-høretelefoner udsender radiofrekvente elektromagnetiske felter, som er ikke-ioniserende. Det vil sige, at energien er for lav til at kunne gøre skade på cellernes DNA. De udsender derfor ikke elektromagnetiske felter, der er så kraftige, at det udgør et helbredsproblem. "Der er ikke evidens for, at der er et sundhedsmæssigt problem med styrken af de elektromagnetiske felter, som folk bliver udsat for fra deres telefon eller Bluetooth," siger Gert Frølund Pedersen. I vores hverdag støder vi på trådløse enheder som Wi-Fi routere og mobiltelefoner, men også køleskabe, vaskemaskiner og hårtørrere, som alle udsender elektromagnetiske felter. I Danmark har vi på baggrund af EU's anbefalinger sat en grænseværdi for elektriske apparater. De måles i SAR (specific absorption rate), som beskriver, hvor ...