Er trodsalder noget, trætte forældre har opfundet?

Du forstår det slet ikke. I har været i Tivoli, fået slik, og ungen har sovet ok i nat. Alligevel har dit treårige barn lige kastet en juledekoration på gulvet i vrede. Helt ud af det blå. Det er nok bare trodsalder, tænker du måske. Men er der overhovedet noget videnskabeligt, der bakker op om fænomenet trodsalder? Det har vores læser Freja undret sig over. "Overhovedet ikke," udbryder fra Mads Thomsen, der er lektor i pædagogisk udviklingspsykologi på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. "Den klare konklusion fra studier om børns udvikling er, at der ikke eksisterer et fænomen som trodsalder, hvor barnet udvikler et indre behov for at trodse." Idéen om, at børn i en særlig alder fra omkring to år til fem år skulle være ekstra grænsesøgende og bevidst være trodsige, er helt forfejlet, siger Mads Thomsen. "For børn i den alder har slet ikke den mentale kapacitet til at lægge en bevidst plan om at trodse deres forældre." Trodsalder er en social konstruktion og et levn fra for cirka hundrede år siden, hvor børn skulle ses, men ikke høres. "Dengang var der kun én rigtig adfærd, og det var den, forældrene havde brug for på netop det tidspunkt. Hvis barnet ikke gjorde, som de sagde, var opfattelsen, at de gjorde det i trods og derfor skulle disciplineres". Sådan er det heldigvis ikke mere, ifølge udviklingspsykologen, og derfor håber han også, at vi snart får gjort op med den sociale konstruktion, der hedder 'trodsalder'. "For vi risikerer at overse de rigtige årsager til, at barnet eksempelvis giver udtryk for stærke følelser og behov. Og dermed også løsningen på både barnets og forældrenes frustrationer," siger han. Nedsmeltning i Netto Mads Thomsen har også arbejdet som familiekonsulent. Han giver et eksempel fra det virkelige liv: "Jeg talte med et par frustrerede forældre for nylig. De oplevede, at det var umuligt at gennemføre en tur i Netto om eftermiddagen med deres barn på cirka tre år." Barnet ville ikke bevæge sig væk fra hylderne med legetøj, og det endte hver gang i stor konflikt med skrig og skrål. "Mit råd til forældrene var at lægge en ny strategi. At møde barnet i, at det er svært at se legetøj hver dag, og aldrig måtte få noget med hjem," siger Mads Thomsen. Sammen blev de enige om, at barnet hver tredje indkøbstur i Netto måtte vælge et lille stykke legetøj og få med hjem. "Nu kører det som smurt, og der er ingen problemer," siger Mads Thomsen. "Selvom man kan sige 'argh skal man virkelig give sit barn en belønning for at gøre noget så hverdagsagtigt', må svaret være'ja'. Hvis turen skal ske ofte og gnidningsfrit, kan det være nødvendigt". Der er ofte en grund Når et barn reagerer ved at begynde at græde, råbe eller nægte at gå videre, er der ofte en grund til det, mener Mads Thomsen. "Ofte handler nedsmeltninger om noget helt reelt. Det kan være træthed, børnehavestart, en afvisning socialt eller overstimulering. Så forældre kan forsøge at være undersøgende i forhold til, hvorfor barnet reagerer og møde det med omsorg," siger han. Nogle gange står man dog som forældre og kan overhovedet ikke se, hvilke faktorer i barnets hverdag, der skal give grobund for så voldsomme reaktioner. "Et barn kan også godt en gang imellem blive vred, hvor det for forældrene lader til at komme ud af det blå. Det er helt normalt. Det tager tid at lære at styre ens følelser og handlinger. Det er det, vi forældre, skal prøve at lære vores børn med tiden," siger han. "Når de er i alderen to til fem år, kan taktikker som afledning - 'skal vi prøve svævebanen' eller anerkendelse 'jeg kan godt se, du er ked af det, kom her og få et kram' - være brugbare". Forældre kan også prøve at skærme deres børn, hvis de fornemmer, at de er mætte af oplevelser efter en lang dag. "Der kan det være, at man selv skal handle ind i Netto om aftenen, når barnet er puttet." Børnehjerner udvikler sig helt vildt Dora Kampis, der er forsker i børns kognitive udvikling som hjerneforsker på Københavns Universitet, har det blandet med begrebet trodsalder. ...