Er volden eksploderet i Danmark? Tal fra regeringen er "direkte misvisende"

Statsminister Mette Frederiksen (S) erklærede ved Folketingets afslutningsdebat i maj, at "de seneste 10 år er antallet af anmeldelser om vold steget med over 40 procent". Udsagnet blev fremsat som begrundelse for en omfattende strafreform, der har fordoblet straffen for grov vold og markant skærpet straffe for simpel vold. Også andre politikere har slået alarm. "Volden stiger i Danmark!" advarer Lars Boje Mathiesen (BP), og Troels Lund Poulsen (V) skriver på Facebook, at vi risikerer at miste trygheden og tilliden til hinanden, "hvis vi ikke slår hårdt ned på den grove og tilfældige vold mod ofte sagesløse ofre". Men en ny analyse fra Rockwool Fonden viser, at billedet er mere nuanceret. Stigningen i anmeldelser betyder ikke nødvendigvis, at der er mere vold. Meget af stigningen skyldes ændringer i, hvordan vold registreres. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt statsministerens udtalelse fra maj er retvisende. "Borgerne fortjener sandheden," som Lars Boje Mathiesen skriver på Facebook. Det er sandt, at der fra 2014, hvor der blev anmeldt 9.419 tilfælde af vold, til 2024, hvor der blev anmeldt 13.420 tilfælde af vold, er sket en stigning i voldsanmeldelser på cirka 42 procent. Men ifølge forskere skete en betydelig del af stigningen for mere end syv år siden, og så bunder den i en ændring i administrative praksisser, der har ført til, at der i dag anmeldes langt flere voldstilfælde end tidligere. "Det faktiske niveau af vold er næppe steget nær så markant, men billedet er måske bare blevet mere retvisende," siger Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor i Rockwool Fonden til Videnskab.dk. Hvordan skal udviklingen af anmeldelser af voldstilfælde så forstås? Til at undersøge spørgsmålet har vi talt med følgende forskere: Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor i Rockwool Fonden David Sausdal, lektor ved Lund Universitet, kriminolog og politiforsker Mette Frederiksen peger på, at de 40 procent flere voldsanmeldelser er en indikator for en markant stigning i vold i samfundet. De to ting kan imidlertid ikke sammenstilles, mener Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor i Rockwool Fonden. Han forklarer, at flere anmeldelser ikke nødvendigvis betyder, at der faktisk sker mere vold. Det eneste tallet kan sige noget om er, hvor mange der vælger at anmelde volden. På baggrund af en analyse af Rockwool Fonden, argumenterer han i en kronik på Avisen Danmark for, at stigningen med stor sandsynlighed afspejler, at der tælles flere voldsepisoder med i statistikken efter 2016, end der gjorde før. Ifølge Lars Højsgaard Andersen er antallet af voldsanmeldelser reelt 'kun' steget med fem procent de seneste syv år. Årsagerne til dette kommer her: I 2013 blev Overgrebspakken, der skulle beskytte børn mod overgreb, indført. Pakken stillede krav om, at kommunerne skulle have tydelige regler for, hvordan de behandler sager om overgreb - blandt andet at de i højere grad skulle samarbejde med politiet. Derfor blev mange sager, som før blev håndteret internt i kommunen, nu meldt til politiet. I 2016 blev reglerne for at søge erstatning gennem Erstatningsnævnet også ændret. Mange opfattede det sådan, at man skulle have anmeldt en voldsepisode til politiet for overhovedet at kunne søge erstatning. I kølvandet på de to politiske tiltag fulgte en stigning i antallet af anmeldelser på hele 30 procent fra 2015 til 2017. Justitsministeriets Forskningskontor har i en analyse også peget på, at den markante stigning i antallet af voldsanmeldelser, skyldes de to politiske tiltag. På de to år blev der altså anmeldt ualmindeligt meget vold. Og det peger på, at meget vold ikke blev anmeldt før år 2016, fortæller Lars Højsgaard Andersen. Siden 2017 er antallet af voldsanmeldelser dog kun steget 10 procent. Men heller ikke dét er retvisende ifølge Lars Højsgaard Andersen. For tallet tager ikke højde for, at der over perioden er kommet flere mennesker i Danmark, og der dermed er flere indbyggere til at begå volden. "I stedet bør man se antallet af anmeldel...