Eventyr til juleferien: I 'Skyggen' bliver eventyret vendt på vrangen

I løbet af juleferien udlægger fire forskere fire af H.C. Andersens eventyr. I dag skriver lektor Jacob Bøggild om 'Skyggen'. Under artiklen kan du læse selve eventyret. 'Skyggen' som udkom første gang i 1847, er på flere måder ét af H.C. Andersens mørkeste eventyr. Den figur, læseren først opfatter som hovedperson, omtales blot som 'en lærd mand' - han får aldrig et navn. Det er derimod hans skygge, som løsriver sig fra ham, der lægger titel til fortællingen. I slutningen af historien får skyggen den lærde mand henrettet og gifter sig med en kongedatter, hvilket antyder, at de sammen vil komme til at regere hendes land. Skyggen sejrer altså på ægte eventyrmanér, mens skyggens tidligere herres liv ender ynkeligt. Men fortællingen er ikke kun mørk og tragisk. Scenen, hvor skyggen løsriver sig fra den lærde mand, er koreograferet med en præcision, der afspejler, hvordan en skygge normalt følger hvert eneste bevægelse af kroppen, der kaster den. Senere irriterer det den lærde mand, at han har mistet sin skygge, men fordi han opholder sig i et varmt land, vokser en ny skygge hurtigt. Og en af grundene til, at skyggen kan forføre prinsessen, er dens talent som danser, for den er, naturligvis, let på tå. I hele eventyret behandler H.C. Andersen det umulige som det mest naturlige, hvilket både er komisk og uhyggeligt på samme tid. I traditionelle folkeeventyr forlader helten som regel hjemmet, fordi noget er kommet i ubalance. Ude i den store verden skal vedkommende løse en række opgaver, og den lykkelige slutning indebærer ofte et nyt hjem - typisk gennem ægteskab med en prinsesse og et halvt kongerige. I 'Skyggen' befinder den lærde mand sig allerede langt hjemmefra, da eventyret begynder. Han er på rejse i et varmt land og vender senere hjem til sit eget kolde hjemland. Det er hér, hans tidligere skygge dukker op og manipulerer ham til at bytte rolle, så den lærde mand bogstaveligt talt bliver en skygge af en skygge. De rejser så til et kursted. Endnu engang er den lærde mand langt hjemmefra, og her dør han. Skyggen begynder derimod sin historie 'hjemme' fordi dens hjem er, hvor den lærde mand befinder sig. Den løsriver sig, drager ud i verden og opnår stor succes, ganske vist ved hjælp af lyssky metoder som afpresning. Den endelige triumf kommer, da den etablerer et nyt hjem for sig selv ved at gifte sig med prinsessen. 'Skyggen' er et omvendt eventyr i enhver tænkelig forstand. Den måde, som H.C. Andersen udfører denne omvending på, er et mesterværk og vidner om hans skarpe bevidsthed om genre og fortællestrukturer; noget, der desværre sjældent er blevet anerkendt helt så meget, som det burde. Her følger H.C. Andersens eventyr 'Skyggen' i en udgave på moderne dansk, som stammer fra hcandersen.dk. I de hede lande, dér kan rigtignok solen brænde! Folk bliver ganske mahognibrune, ja i de allerhedeste lande brændes de til negre, men det var nu kun til de hede lande en lærd mand var kommet fra de kolde. Der troede han nu at han kunne løbe om ligesom derhjemme, jo, det blev han snart vænnet fra. Han og alle fornuftige folk måtte blive inde, vinduesskodder og døre blev lukkede den hele dag. Det så ud som hele huset sov, eller der var ingen hjemme. Den smalle gade med de høje huse hvor han boede, var nu også bygget således at solskinnet fra morgen til aften måtte ligge der; det var virkelig ikke til at holde ud! Den lærde mand fra de kolde lande, det var en ung mand, en klog mand, han syntes han sad i en gloende ovn. Det tog på ham, han blev ganske mager. Selv hans skygge krøb ind, den blev meget mindre end hjemme, solen tog også på den. De levede først op om aftenen når solen var nede. Det var ordentlig en fornøjelse at se på. Så snart lyset blev bragt ind i stuen, strakte skyggen sig helt op ad væggen, ja sågar hen ad loftet, så lang gjorde den sig. Den måtte strække sig for at komme til kræfter. Den lærde gik ud på altanen for at strække sig der, og alt som stjernerne kom frem i den dejlige klare luft, var det for ham som kom han ...