Færøerne var én stemme fra at lovliggøre abort. Du tror måske, at religion spændte ben?
Den 15. maj 2024 sidder jeg spændt og følger med på TV i behandlingen af en ny og mindre stram abortlovgivning i det færøske parlament (Lagtinget). Lovforslaget vil blandt andet sikre kvinder over 18 år retten til selv at vælge abort frem til 12. graviditetsuge. Jeg er selv færing, og jeg har forsket i kvinders adgang til og oplevelser af abort i Færøerne de seneste syv år. Derfor er jeg ekstra nysgerrig på udfaldet. Selve behandlingen af lovforslaget varer i utroligt mange timer, og jeg har ondt i både ører og hoved, da beslutningen falder: 15 stemmer for og 15 imod. Lovforslaget bliver stemt ned, da det kræver et flertal. Så tæt på og så alligevel ikke. En umiddelbar tanke er: Vil enhver moderne stat ikke gerne sikre kropslig frihed til deres borgere, som kan blive gravide? Nej, så simpelt er det ikke. Læs med, og få min udlægning af, hvorfor en stram abortlovgivning i Færøerne - og abortlovgivning generelt - skal forstås i en sammenhæng med andre politiske emner såsom selvstændighed og truende færøsk udvandring. Hvilke debatter om abort ligger forud for færingernes beslutning? Abortspørgsmålet tog fart i 2017 efter mange års stilhed. Mange af de lande, som sikrede retten til abort i 1970'erne, har nærmest ikke debatteret abortspørgsmålet siden. Da Trump kom til magten i 2017, truede han med at gøre retten til abort mere restriktiv. Det endte med, at den forfatningssikrede ret til abort i USA blev væltet i 2022. I 2021 fik Polen et næsten totalt abortforbud. Tre år inden havde irske kvinder oplevet det modsatte: en restriktiv abortlovgivning, som tilsidesatte kvindens og fostrets liv, blev ændret, og kvinder fik bedre rettigheder. Og med samme fortegn foretog den danske regering i maj 2024 lovændringer, som blandt andet var at udvide abortgrænsen til 18. graviditetsuge. Færingerne har også debatteret abort siden 2017. Debatten opstod med et brag, da Lagtinget udmeldte, at det ville overtage administrationen af familieanliggender per juli 2018 som en del af Hjemmestyreloven fra 1948. Det resulterede i det omtalte lovforslag, som blev stemt ned i 2024. Med de opridsede eksempler kan man se, at abortspørgsmålet stikker i forskellige retninger og ikke er et simpelt spørgsmål om frihed eller ej. Hvad skete der, i tiden op til at abortloven skulle genforhandles i 2024? Da det stod klart, at abortlovgivningen skulle overdrages til Lagtinget, benyttede det kristne og selvstændighedsvenlige ungdomsparti 'Ung Fyri Miðflokkin' lejligheden til at skabe debat om den færøske befolknings holdning til abort. For dem var det en mulighed for at skrive lovgivningen på færøsk og ind i en færøsk kontekst og samtidig yderligere begrænse adgangen til abort. Dermed blev det tydeligt, at abort ikke kun var et spørgsmål om indgrebet, men at det blev vævet ind i spørgsmålet om selvstændighed og national identitet. Tal fra Færøernes Statistik viser, at der er en overvægt af fraflytning, specielt af kvinder, i aldersgruppen 20-29 år, imens der er en tilflytning for begge køn i gruppen 30-39. Overordnet vokser befolkningen faktisk. Men det skyldes tilflytning af borgere fra andre lande ifølge statistiker Kári Holm Johannesen. Fraflytningen af særligt den unge generation har i årevis skabt en samfundsmæssig og politisk debat. Hvorfor de unge ikke vil blive, og hvad man skal gøre for at beholde på dem, har været centrale spørgsmål over årtier. I 2024 udkom dokumentar-serien, 'Kanst tú siga farvæl?', som taler med nogle af de færinger, der bor i udlandet og belyser, hvad det betyder for samfundet. Da Færøernes Statistik kom ud med tal om en fertilitetsrate på 2,05 i 2023, begyndte de færøske medier at have øget fokus på det, som også er en debat, der har plantet sig i samfundet og på den politiske scene: En fertilitetsrate på 2,1 er nødvendig for at opretholde en befolkningstilvækst. Det vil sige, at Færøerne, som historisk set har haft en overbevisende rekord i fertilitetsrate i Norden, nu daler sammen med de andre nordiske lande, men Færøerne beholder ...