Færre babyer, flere hunde: Nyt studie peger på, at hunden fylder mere i familien

Mennesket og hunden har levet side om side i mere end 15.000 år. Men båndet synes stærkere nu end nogensinde før. Det er konklusionen i et nyt ungarsk studie. Forskeren bag peger på en række statistikker fra det vestlige samfund. Vi får enten færre babyer eller holder fødselsraten på samme niveau, men får flere hunde. Ikke nok med det. Hunden overtager det omsorgsbehov, som mange mennesker i det vestlige samfund skal have dækket. Og hundene bliver ifølge studiet endda avlet til at ligne babyer. "Der er mange spændende tanker i studiet," siger Peter Sandøe, der er professor og leder af Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd på Københavns Universitet, til Videnskab.dk. Han advarer dog imod, at man tolker den voksende kærlighed for hunde som en erstatning for babyer i vores liv. Peter Sandøe mener modsat, at livet i børnefamilien på mange måder gør det nemmere at have hund. I USA var der 90 millioner hunde og 74 millioner børn i 2024. Og der er flere husstande, hvor der er hunde, end hvor der er børn. Udviklingen har rykket sig markant inden for de 20 år, hvor hundene ser ud til at fylde mere og mere for amerikanere. Et billede, der også kan ses i Danmark, fortæller Peter Sandøe: "Antallet af hunde i Danmark er vokset markant siden år 2000," siger han. Der er flere end 800.000 hunde, og hver 5. familie har en hund ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet fra 2021. Til sammenligning var der ifølge Danmarks Statistik kun omkring 500.000 ved årtusindskiftet. Men det er ikke kun fysisk i vores hjem, at hundene tager mere plads. Det er også i forhold til følelser og vigtige relationer, at hundene fylder. "Det har vi en del viden om. Helt overordnet kan vi bekræfte, at hunden fylder meget i deres ejeres liv," siger han med henvisning til et tidligere studie, som han selv har været involveret i. I studiet finder forskerne, at næsten 60 procent af danske hundeejere er helt eller noget enige i, at deres hund betyder mere for dem, end deres venner gør. Et lignende forskningsresultat fremhæves også i det ungarske studie. Her er det 19 procent af deltagerne uden børn, der fandt deres hund mere vigtig end noget menneske. 10 procent med børn fandt deres hund mere vigtig end noget menneske. Det er spændende tendenser ifølge Peter Sandøe, der dog også ser på det nye studie med en vis skepsis: "Der er steder, hvor det bliver meget spekulativt," siger han. I studiet fremgår det, at 87 procent af voksne i Ungarn ikke har kontakt med børn yngre end skolealderen i deres husstand. På samme tid ser vi en tendens, hvor en hund som en fransk bulldog bliver fortsat mere populær. Den fungerer med sit flade babyagtige ansigt på en måde som en slags erstatning for den manglende menneskelige omsorg og kontakt, lyder en opsigtsvækkende teori i studiet. Men her bliver det svært for Peter Sandøe at følge med. "Fødselsraten har godt nok været svagt faldende i Danmark i de seneste årtier, samtidig med at antallet af hunde er gået op. Men der er ikke noget, som tyder på, at det er hundenes skyld, at fødselsraten falder," fastslår han. Hunde kan give afløb for behovet for at vise og modtage omsorg og endda forbedre vilkår for mennesker, der for eksempel er ensomme, medgiver Peter Sandøe. Han er dog ikke overbevist om, at vi udskifter babyer med babyagtige bulldogs. Den klart mest populære danske hunderace er labradorretriever, mens den franske bulldog i 2024 kom ind på en femteplads, forklarer han. Labradorretrieveren har en lang snude, bemærker han, og ender altså på en førsteplads trods sit ikke-babyagtige ansigt. Peter Sandøes største indvending mod studiet er, at forfatteren overser hundes potentiale for børnefamilier. Et studie, som han og en række kolleger for nylig har publiceret, viser, at 31 procent af børnefamilier har hund. Det er væsentligt flere end i familier uden børn, der ligger på 22 procent. Kun 14 procent af de enlige har en firbenet følgesvend, påpeger han. Han fremhæver, at ændringer i vores hverdag har gjort det nemmere for mang...