Fisk på størrelse med køer svømmer rundt i Øresund: Er de kommet for at blive?

"Hvad er det, jeg har rodet mig ud i," siger en kvinde og griner, mens vi træder op på en lille gyngende gummibåd. En skibsfører og en ung guide fra Øresundsakvariet gør os klar til at sejle ud i Øresund og forhåbentlig se en særlig fisk: Tunen. Og mere specifikt den blåfinnede atlantiske tun (Thunnus thynnus). Denne kæmpemæssige fisk, som kommer svømmende fra Middelhavet mod Danmark, er den største tunart, der findes på Jorden. I den første halvdel af 1900-tallet var tunfiskeri en stor industri i Danmark. I 1960'erne forsvandt de fra dansk farvand. Men nu er den tilbage. Det seneste årti har man igen kunne observere store mængder af den kæmpestore fisk i Danmark. Derfor er Videnskab.dk taget på tunsafari i Øresund for at se fisken med egne øjne. "Vi kigger efter måger," fortæller guiden på vores tunsafari, 30-årige Sebastian Boysen Kjær, som er biologistuderende. Hvis mågerne kredser et sted, betyder det ofte, at der gode chancer for tun, forklarer han. Tunfiskens tilbagevenden til Danmark stikker ud som en sjælden succeshistorie i en tid, hvor vi næsten drukner i beretninger om, hvor dårligt de danske farvande har det. Fjordene dør. Iltsvindet i havene nærmer sig en 'økologisk katastrofe'. Fiskene forsvinder. Men tunen er tilbage. Den gjorde comeback i Danmark i 2017, og siden er andelen af tun i de danske farvande steget markant år efter år. En nærliggende forklaring på det danske tun-comeback er klimaforandringerne. Med varmere havtemperaturer søger nye fisk mod Danmark. Folk har endda spekuleret i, at hvidhajen skulle finde herop på et tidspunkt. Men tunens tilbagekomst har intet med klimaet at gøre, siger vores tunguide Sebastian Boysen Kjær. "Det er ikke på grund af klimaforandringer, at den er tilbage. Det er kun på grund af fiskekvoter. Det er en ren solskinshistorie." Professor ved National Institute of Aquatic Resources på DTU, Brian MacKenzie, giver vores tunguide delvist ret, da Videnskab.dk fanger professoren på en telefon efterfølgende. Professoren vil ikke fuldstændigt afvise, at klimaforandringer har haft en betydning. Men en afgørende rolle, har de ikke spillet, mener Brian MacKenzie. Den fremvoksende tunbestand er i stedet et resultat af noget så tørt som effektiv genopbygningsplan, som EU-landene vedtog i 2007, fortæller professor Brian MacKenzie. I genopbygningsplanen var der fokus på den blåfinnede tun. En af de ting, redningsplanen indførte, var at reducere muligheden for at fiske tun, før de er kønsmodne. "En tun er først kønsmoden når den vejer omkring 30 kg, så hvis man fanger den når den er mindre end det, formerer den sig ikke, og det påvirker bestanden meget," forklarer Brian Mackenzie. Professoren beretter om, at han de seneste år har været på ture i Øresund, hvor han har set hundredvis af tun. Tunens tilbagekomst er også en del af en bredere fortælling. En fortælling om et hav i evig forandring. Erik den Røde bragte i slutningen af 900-tallet sandmuslingen fra Grønland til Island, hvorfra den blev spredt til resten af Nordeuropa. Columbus slæbte invasive arter til Europa fra Caribien i 1400-tallet - og da dampskibet blev opfundet i 1806 tog udviklingen fart. Det er også den udvikling, vi ser i dag. For mens der bliver færre torsk og skrubber langs kysterne, finder flere nye arter vej til dansk farvand. Faktisk registreres der næsten hvert år én eller flere nye fiskearter for Danmark, ifølge forskere fra Statens Naturhistoriske Museum, der står bag et det danske fiskeatlas. For eksempel har to størarter - den europæiske og vestatlantiske - nu etableret sig i Danmark. Mens den lille fjæsing (Echiichthys vipera), som indtil for få år siden herhjemme kun var kendt fra Nordsøen, er gået voldsomt frem. Det skriver forskerne om i en artikel på Videnskab.dk. Tilkomsten af nye arter skyldes i det store hele en bedre forvaltning af fiskene, skriver forskerne også. Om ændringerne i sammensætningen af arter er godt eller dårligt nyt for biodiversiteten herhjemme, er der imidlertid uenighed om. Et studie f...