For 50 år siden landede den første rumsonde på Mars: Særligt ét fund er stadig en kæmpe gåde Det gamle Mars før Viking Gåden fra Viking 1 NASA's nye strategi Det store problem

Vi, som skriver dette, er så gamle, at vi tydeligt kan huske, dengang rumsonden Viking 1 gennemførte den første helt vellykkede landing på Mars. Det skete 20. juli 1976, nøjagtigt 7 år efter månelandingen. Det var en stor begivenhed, hvor eksperter kommenterede det første billede fra overfladen. Som ventet var den stenede overflade rødlig, men ellers så landskabet ganske fredeligt ud. Man kunne næsten forestille sig, at Mars var en 'Jord 2.0', hvor vi en dag kunne leve og bo, selv om vi nok ville komme til at savne Jordens blå himmel, for selv himlen var rødlig. Vikings vigtigste opgave var at lede efter liv på Mars, og til det formål medførte sonden et avanceret biologisk laboratorium. En af målingerne har skabt en diskussion, der stadig ikke er afsluttet – det vender vi tilbage til. Siden da er der jo gået 50 år, så det er en god anledning til at se på, hvordan vores opfattelse af 'den røde planet' har ændret sig og stadig gør det. Det er også en historie med en morale, for den viser hvor let vi kan tage fejl, når vi søger at beskrive en fremmed planet ud fra for få oplysninger. Længe før rumalderen var man ret enige om, hvordan der var på Mars. Med teleskoper her på Jorden var det muligt at se både de røde ørkener og så nogle lidt mørkere områder, som blev opfattet som vegetation. Det var også muligt at se de isdækkede poler på Mars, så der var ingen tvivl: Mars var en døende ørkenplanet, og da nogle astronomer mente at kunne se noget, der lignede kanaler, kom der hurtigt en teori om, at der på Mars var en gammel civilisation, der af al magt søgte at lede de sparsomme vandforsyninger fra polområderne ned til de varmere egne ved ækvator. Men det skulle ikke vare ved. Man blev gradvist klar over, at Mars var koldere og med en tyndere atmosfære end hidtil antaget. Alligevel kom det som et chok, da den første vellykkede marssonde, Mariner 4, i juli 1965 fløj forbi Mars og tog 21 ikke særligt gode billeder. De fleste billeder viste ikke ret meget, men billede 11 viste et krater på Mars i et månelignende landskab. Det havde man ikke ventet, og samtidig viste Mariner 4, at Mars-atmosfæren var uhyre tynd med et lufttryk mindre end 1 procent af trykket her på Jorden. Endelig opdagede man, at Mars mangler et beskyttende magnetfelt. Skulle det virkelig passe, at Mars ligner Månen mere end Jorden? I 1969 fløj Mariner 6 og 7 forbi Mars og bekræftede denne opfattelse. Men så kom Mariner 9, og igen skulle vi erfare, at man skal passe på med det første indtryk. For Mariner 9 kredsede om Mars og kunne derfor fotografere hele planeten. Jo, store dele af Mars er kraterdækket, men der er også enorme vulkaner og dybe kløfter, der så ud, som om de var skabt af vandstrømme. Om ikke andet viste Mariner 9, at Mars ikke bare er en død klode som Månen, men at den har haft en fortid, hvor forholdene måske har været mere gunstige for liv. Så da Viking blev bygget, blev både Viking 1 og 2 udstyret med et for den tid meget avanceret laboratorium, der kunne afgøre, om der stadig var liv i form af mikroorganismer på Mars. I Vikings laboratorium blev der udført tre eksperimenter, hvor kun det ene viste tegn på liv – og om det er sandt, har man diskuteret lige siden. Eksperimentet går under navnet 'Labeled Release' og var designet af Gilbert Levin. Princippet var simpelt. Med en graveske indsamlede Viking en prøve af Mars og anbragte den i laboratoriet. Prøven blev her tilsat en fortyndet opløsning af simple organiske forbindelser, som var mærket med radioaktivt kulstof-14 (14C). Ideen var, at hvis der var levende mikroorganismer i prøven, så ville de optage næringsstofferne, herunder 14C. Som følge af deres stofskifte ville de frigive radioaktive gasser som 14CO2 eller radioaktivt metan som 14CH4. Det var netop, hvad man målte, og som kontrol gentog man forsøget med en anden del af marsprøven, som blev varmesteriliseret, så eventuelle mikroorganismer blev dræbt. Og ganske som forventet fandt man ikke fra disse prøver noget tegn på liv. Målingerne blev...