Forsker: Bakteriefund i baghave kan blive et stort antibiotika-gennembrud

Der må have været fest i laboratoriet, da det for nyligt gik op for forskere i Canada og USA, hvad de havde opdaget: Et molekyle, der kan bekæmpe bakterier, som ellers ikke lader sig slå ud af antibiotika og forårsager flere millioner dødsfald om året. I en tid, hvor udviklingen af ny antibiotika har mistet pusten, har forskerne fra McMaster Universitet, Canada, fundet et molekyle, der kan slå bakterier ihjel, på en måde som aldrig er set før. Det er blevet en sjældenhed, at der opdages ny antibiotika i naturen - og endnu sjældnere, at opdagelserne når ud til patienterne. Der er langt, til at opdagelsen bliver til medicin. Men hvis forskernes fund går hele vejen, vil det være et skelsættende øjeblik for den moderne antibiotikaudvikling. Lad mig her forklare, hvad perspektiverne er i gennembruddet. Og hvorfor opdagelsen falder på et tørt sted. Engang kunne selv det mindste snitsår være dødbringende, hvis det blev inficeret med bakterier. Det ændrede sig i begyndelsen af det tyvende århundrede, hvor de antibiotika, vi kender i dag, blev opdaget. Desværre bevæger vi os nu tættere på fortiden igen, fordi bakterier i stigende grad bliver modstandsdygtige over for de tidligere så effektive antibiotika. Problemet er, at bakterier, som har været udsat for antibiotika, men ikke er blevet slået ihjel, kan udvikle et forsvar mod truslen. Med dette forsvar kan de modstå nye angreb med samme type antibiotika, og bakterierne kaldes derfor antibiotika-resistente. I 2021 var der næsten 5 millioner dødsfald på verdensplan, som var associerede med resistente bakterier, og det forventes, at tallet vil stige til over 8 millioner hvert år i 2050. De største syndere er infektioner med: Stafylokokker - bakterier, som alle har på huden og i svælget, og som, hvis man har sår eller eksem, kan trænge ind i kroppen og spredes, hvilket eksempelvis kan give bylder på huden og knoglebetændelse. De såkaldte Gram-negative bakterier. De sidste er på spil i for eksempel en mave-tarminfektion som salmonella. I begge tilfælde er bakterier blevet modstandsdygtige over for de typer af antibiotika, der ligner og virker ligesom penicillin. Det hænger sammen med, at disse typer af antibiotika er blandt de hyppigst brugte, og jo mere vi bruger en type antibiotika, jo flere chancer giver vi bakterier for at udvikle resistens overfor den. Den største kilde til opdagelse af antibiotika gennem tiden har været mikroorganismer. Bakterierne laver selv molekyler for at udkonkurrere andre bakterier. Det er en del af et uendeligt 'våbenkapløb' mellem bakterier, der har varet i flere hundrede millioner af år. Forskerne fra McMaster Universitet var overbeviste om, at denne kilde stadig ikke var udtømt - de og andre forskere havde bare ikke kigget grundigt nok efter. Normalt dyrker man bakterier i laboratoriet på en måde, der favoriserer dem, der vokser hurtigt. Men for at undersøge de mere sjældne og langsomt-voksende bakterier designede forskerne en ny innovativ metode: De tog en jordprøve fra en af forskernes baghave og lod bakterierne vokse i et helt år. Normalt tager denne proces kun dage eller uger. Den ekstra tid gjorde, at de kunne se bakterier, de ellers aldrig ville have opdaget. De testede derefter, om nogle af de fundne bakterier kunne producere molekyler, der kunne bekæmpe de førnævnte antibiotika-resistente Gram-negative bakterier, som er skyld i nogle af de farligste infektioner. Særligt én bakterie stak ud i deres eksperiment, da den producerede et antibiotisk molekyle, som aldrig var set før. Det nye potentielle lægemiddel har forskerne nu navngivet Lariocidin. Navnet stammer fra, at molekylet er formet som en lasso og rammer bakteriernes ribosomer. Forskernes data fra dyreforsøg er vildt imponerende: Effekten af lægemidlet var så stærk i mus, at deres overlevelse efter 28 timer gik fra 0 procent til 100 procent efter behandling. Det, der sker, er, at når Lariocidin hæmmer ribosomerne, skader det bakteriernes evne til at lave nye proteiner, hvilket er helt essen...