Forsker: Meditation kan gøre mere skade end gavn og endda forværre psykiske problemer

Mindfulness er noget, vi kan praktisere derhjemme og helt gratis, så det lyder ofte som den perfekte løsning på stress og mentale udfordringer. Mindfulness er en form for buddhistisk meditation, hvor man fokuserer på at være opmærksom på, hvad man sanser, tænker og føler i nuet. Den første dokumenterede evidens for denne praksis stammer fra Indien og er mere end 1.500 år gammel. Men hvad mange måske ikke ved er, at mindfulness ikke kun er forbundet med en harmløs og helende praksis. 'Dharmatrāta Meditation Scripture', som er en række tekster skrevet af et buddhistisk fællesskab, beskriver forskellige meditationsformer og indeholder beretninger om symptomer på depression og angst, som kan opstå efter meditation. Teksterne beskriver også kognitive forstyrrelser forbundet med psykose, dissociation og depersonalisering - hvor man føler, at verden er 'uvirkelig'. De seneste otte år har der været en sand bølge af videnskabelig forskning på området. Studier viser, at negative bivirkninger ikke er sjældne. Et studie fra 2022, baseret på 953 personer i USA, som regelmæssigt mediterer, viser, at over 10 procent oplevede bivirkninger, der havde en betydelig negativ effekt på deres dagligdag og varede i mindst én måned. Ifølge en gennemgang af mere end 40 års forskning, offentliggjort i 2020, er de mest almindelige bivirkninger angst og depression. Derefter følger psykoser eller vrangforestillinger, dissociation eller depersonalisering (begge begreber omhandler en tilstand, hvor man oplever en følelse af at være løsrevet fra sig selv og sine egne handlinger, følelser og tanker, som om man ser dem udefra, red.) samt frygt eller angst. Forskningen viser også, at bivirkningerne kan opstå hos personer uden tidligere psykiske problemer og hos personer med kun moderat erfaring med meditation. Og symptomerne kan vare ved i lang tid. Også i den vestlige verden har man i lang tid set bevis på negative effekter. I 1976 hævdede klinisk psykolog, forsker og nøglefigur i den kognitiv-adfærdsmæssige videnskabsbevægelse, Arnold Lazarus, at meditation kan fremkalde: "alvorlige psykiatriske problemer såsom depression, uro og endda skizofren dekompensation", hvis det bruges uden omtanke. Der findes bevis for, at mindfulness kan gavne trivsel og velvære. Problemet er, at mindfulness-coaches, videoer, apps og bøger sjældent advarer folk om de potentielle bivirkninger. Professor i ledelse og ordineret buddhistisk lærer Ronald Purser skrev i sin bog McMindfulness fra 2023, at mindfulness er blevet en slags 'kapitalistisk spiritualitet'. Alene i USA er meditation en industri til en værdi af 2,2 milliarder amerikanske dollars (cirka 15,4 milliarder danske kroner). I forordet til en britisk tværpolitisk rapport om mindfulness fra 2015 foreslog Jon Kabat-Zinn, en nøglefigur bag mindfulness-bevægelsen, at mindfulness-meditation i sidste ende kan transformere: "hvem vi er som mennesker og individuelle borgere, som fællesskaber og samfund, som nationer og som art". Denne religiøse-klingende begejstring for mindfulness' evne til ikke kun at ændre individer, men også menneskehedens kurs, er udbredt blandt fortalere. Selv mange ateister og agnostikere, der praktiserer mindfulness, tror på, at mindfulness kan at øge fred og medfølelse i verden. Men de ledende personer i mindfulness-industrien bør være opmærksomme på problemerne med meditation. Jon Kabat-Zinn indrømmede i et interview med The Guardian i 2017: "at 90 procent af forskningen [om de positive virkninger] er af lav kvalitet". Mediedækningen af mindfulness har også været noget ensidig. I 2015 indeholdt min bog med klinisk psykolog Catherine Wikholm, Buddha Pill, et kapitel, der opsummerede forskningen om meditationens bivirkninger. Den blev bredt formidlet i medierne, herunder en artikel i New Scientist og en dokumentar på BBC Radio 4. Men der var kun lidt mediedækning i 2022 af det dyreste studie i meditationens videnskabelige historie (over 8 millioner amerikanske dollars finansieret af forskningsfonden Wel...