Forskere: "Det Hvide Hus har foragt for viden"

For nylig blev en fransk forsker nægtet adgang til USA. Han var på vej til en konference om rumforskning i Houston, Texas. Han blev tilfældigt udvalgt til kontrol i lufthavnen. Sikkerhedsvagten gennemgik forskerens mobiltelefon og computer, skriver avisen Le Monde. Her fandt de beskeder, der kritiserede Trumps forskningspolitik. Forskeren fik at vide, at beskederne var hadefulde ytringer mod Trump, og at det kvalificerede som værende terrorisme. Den franske minister for videregående uddannelse og forskning, Phillipe Baptiste, udtrykte efterfølgende bekymring for udvisningen. Der er tale om private beskeder til og fra venner og kolleger, ifølge Philippe Baptiste. Talsperson for US Department of Homeland Security, hvis primære ansvarsområder er beskyttelsen af amerikansk territorium mod terrorangreb og naturkatastrofer samt immigration og infrastruktur, Tricia McLaughlin, fortæller CNN, at forskeren ikke blev deporteret på grund af beskederne. "Den franske forsker havde fortrolige oplysninger på sine elektroniske enheder fra Los Alamos National Laboratory - i strid med en fortrolighedsaftale - som han indrømmede at have taget uden tilladelse og forsøgt at skjule," sagde hun til CNN. Det amerikanske agentur for told- og grænsebeskyttelse vil ikke kommentere den specifikke sag, men siger, at enhver, der kommer ind i USA, kan blive underlagt inspektion. De afviser desuden, at beslutningen er politisk motiveret, men at personer med beskeder, der giver anledning til bekymring, kan blive efterforsket nærmere. "Jeg har aldrig oplevet, at min telefon er blevet undersøgt," siger Kjell Terje Ringdal fra Højskolen Kristiania, som har kritiseret Trumps politik i flere medier. "Jeg har faktisk tænkt, at de kunne begynde at udelukke folk, som er kritiske. Det bekymrer mig ikke personligt, men bekymringen er, hvad det betyder politisk," fortsætter Kjell Terje Ringdal, som underviser i retorik, samfundspåvirkning og public relations. "Det her er en drejning mod fascisme og et totalitært styre, som er ubehagelig at være vidne til," siger han. Jill Walker Rettberg ved Universitetet i Bergen kommer heller ikke til at lave om på, hvad hun siger offentligt. "Hvis vi ikke bruger vores ytringsfrihed, mens vi har den, øger vi sandsynligheden for, at vi mister den. Jeg har ikke sagt noget, der bryder hverken amerikansk eller norsk lov," skriver Jill Walker Rettberg i en mail. Hun er snart på vej til en forskningskonference i Florida. "Jeg har også overvejet ikke at rejse til konferencen, men det er en international konference, jeg har ønsket at deltage i i flere år, med mange forskere fra både USA og andre lande. Ikke at rejse vil hindre min forskning," siger Jill Walker Rettberg. "Og måske er det vigtigt at tale ansigt til ansigt med hinanden netop nu." Rikke Gürgens Gjærum er vicerektor ved Universitetet i Tromsø. Hun skrev for nylig en kronik, hvor hun kaldte det, der sker i USA, for et totalitært regimes censur. Men hun er ikke bange. "Jeg er ikke bekymret for at hæve stemmen for at beskytte det, vi tror på - et samfund, hvor alle mennesker skal være frie og uafhængige og have lov til at tænke, udtrykke sig og forske frit," skriver hun i en mail. "At diskutere i åbne medier med troværdige argumenter er noget, vi som akademikere har en forpligtelse til, og ikke noget, vi skal frygte. Vi har alle et moralsk ansvar for at beskytte vores demokratiske værdier." For nylig underskrev Trump et præsidentielt dekret, som skal føre til lukningen af undervisningsministeriet i USA. Både under valgkampen og som præsident har han beskyldt ministeriet for at indoktrinere børn og unge med venstrefløjspolitik. Under underskrivelsen af dekretet gav han ministeriet skylden for amerikanske børns dårlige skolepræstationer, ifølge Fox News. Ud over ansvaret for folkeskolen og de gymnasiale uddannelser varetager det amerikanske undervisningsministerium 40 millioner nuværende og tidligere studerendes studielån. Ministeriet administrerer stipendier til studerende fra fatt...