Forskere finder det første bevis på, at gladiatorer kæmpede mod løver

At blive kastet for løverne har formentligt fået en mere konkret betydning for en gruppe forskere ved Universitetet i York i England. De har nemlig fundet det første bevis på, at gladiatorer i Romerriget formentlig kæmpede mod løver, skriver universitetet i en pressemeddelelse. Fundet er beskrevet i et nyt studie, som er publiceret i tidsskriftet PLOS ONE. En undersøgelse viser bidemærker i et skelet sandsynligvis er lavet af en løve. Og det "repræsenterer den første osteologiske (læren om knogler, red.) bekræftelse af menneskelig interaktion med store kødædende dyr i kamp- og underholdningsmiljøet i den romerske verden," siger arkæolog og medforfatter til studiet Malin Holst i pressemeddelelsen. Det var i forbindelse med fundet af en 1.800 år gammel romersk gravplads i York i England, at forskerne fandt spor af et løvebid i hoftebensknoglen hos en af de begravede romerske mænd. Manden, som forskerne har døbt 6DT19, var formentlig en såkaldt Bestarius-gladiator, som ofte var frivillige eller slaver. Han var mellem 26 og 35 år gammel, da han døde i kamp mod løven. "I årevis har vores forståelse af romerske gladiatorkampe og dyrskuer været stærkt underbygget af historiske tekster og kunstneriske skildringer," forklarer professor og medforfatter Tim Thompson fra Maynooth University i Irland i pressemeddelelsen. Men nu er der altså også biologiske beviser, der sandsynliggør de brutale gladiatorkampe med løver. Fundet indikerer samtidig, at romerske sportsbegivenheder, som den gladiatoren døde under, var mere udbredte i Romerriget, og ikke kun foregik i Colosseum i Rom. Derfor finder forskerne det også plausibelt, at der ligger et endnu uopdaget amfiteater et sted i York.