Forskere fra Aarhus Universitet opdager 'zombie-bakterier'

Halloween står for døren, og snart dukker mumier, hekse, spøgelser og andre uhyggelige og skrækindgydende skabninger frem fra deres skjul. Også på Aarhus Universitet står den i uhyggens tegn til dette års Halloween, eftersom forskere har opdaget særlige 'zombie-bakterier', der kan fortsætte med at fremstille DNA, efter at de er døde, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse. Mere præcist fortsætter zombie-bakteriernes deres arbejde på grund af nogle virusser, der både slår bakterierne ihjel og får dem til at fortsætte deres arbejde. Bakterier lever normalt i fællesskaber, der også kaldes for biofilm. Her er de omgivet af en klæbrig masse, der blandt andet indeholder DNA. Mange bakterier bærer også på bakteriofager, som er virus, der kun angriber bakterier. Nogle bakteriofager ligger i dvale som en del af bakteriens arvemasse. Derfor valgte forskerne bag studiet, der blev publiceret i tidsskriftet Angewandte Chemie, at udsætte to bakteriearter, Shewannella oneidensis og Bacillus Subtilis, for næringsmangel. Det førte til, at nogle af de sovende virusser vågnede og formerede sig, så de til sidst sprang bakteriecellerne. Da cellerne gik i stykker, slap byggesten til DNA og særlige enzymer fri, hvor sidstnævnte fortsatte med at fremstille DNA i biofilmen, men uden for de døde bakterier. "På en måde fortsætter livet efter bakteriens død," siger studiets førsteforfatter, Gabriel Antonio Minero fra Institut for Biologi på Aarhus Universitet, i pressemeddelelsen. Da forskerne undersøgte det nye virusproducerede DNA i et mikroskop, så de, at DNA'et samlede sig med andre stoffer til former, der lignede blomster hos den ene bakterieart, mens den i den anden art samlede sig i lange tråde. Når forskerne efterfølgende brugte en bakteriestamme uden de relevante virusser, kom der ingen produktion af det særlige DNA. Derfor kalder forskerne bakteriofagerne for nanoarkitekter, for når de slår bakterierne ihjel, gør de det også muligt at bygge videre på bakteriefilmen. Gabriel Antonio Minero sammenligner det med at give zombierne en rustning eller et våben, der udstyrer bakteriefilmen med nye egenskaber. I fremtiden forestiller forskeren sig, at man kan programmere bakteriernes DNA-produktion til at fremstille forskellige materialer, der kan hjælpe med at nedbryde forurenende stoffer. På den måde kan man undgå at fremstille de biologiske materialer på en fabrik og i stedet få bakterierne til at producere dem der, hvor de skal bruges.