Forskere har ændret deres syn på søvnløshed Søvnløshed kan være en selvstændig lidelse Hvem bliver ramt af søvnløshed? Bliv ikke liggende i sengen Effektive og anbefalede behandlingsformer Hvad med sovemedicin?

Søvnløshed har formentlig plaget menneskeheden siden oldtiden, men i løbet af de seneste 20 år har forskere gjort fremskridt i deres forståelse af kronisk søvnmangel. I dag er søvnmangel et af de mest udbredte rapporterede psykologiske problemer i Storbritannien, og omkring en tredjedel af den voksne befolkning i England rapporterer hyppige symptomer på søvnløshed. Søvnløshed opstår sjældent alene, hvilket fører os til en af de største ændringer, forskere har foretaget i vores forståelse af kronisk søvnmangel: Det store flertal af mennesker med søvnløshed har ofte også andre mentale og fysiske helbredstilstande, som diabetes, forhøjet blodtryk, kroniske smerter, skjoldbruskkirtelsygdom, mave-tarm-problemer, angst eller depression. Historisk blev søvnløshed, der optrådte sammen med en anden sygdom eller lidelse, derfor kaldt 'sekundær søvnløshed'. Det betød, at søvnløshed blev betragtet som en konsekvens af disse andre underliggende tilstande. Derfor forsøgte læger indtil for relativt nylig som regel ikke at behandle sekundær søvnløshed. Men i begyndelsen af 2000'erne begyndte både forskning og klinisk praksis at foreslå, at denne tilgang var forkert. Forskere hævdede, at søvnløshed kan gå forud for eller vare længe efter en primær lidelse. Det var et stort fremskridt, at denne skelnen mellem primær og sekundær søvnløshed blev opgivet, da man på denne måde anerkendte, at søvnløshed ofte er en selvstændig lidelse, som kræver sin egen behandling. Forskere har desuden samlet stærk evidens for, at det faktisk kan føre til forbedringer i andre helbredstilstande, hvis patienterne får hjælp til deres søvnproblemer. Lidelser som kroniske smerter, kronisk hjertesvigt, depression, psykose, alkoholafhængighed, bipolar lidelse og PTSD kan alle forbedres hos patienter, hvis de tager hånd om deres søvnproblemer. I løbet af de seneste 20 år har vi fået mere solide og internationale data, der viser, hvor udbredt søvnløshed er. Søvnløshed påvirker næsten alle, selvom kvinder, ældre og personer med lavere socioøkonomisk status er mere sårbare. Disse grupper oplever en kombination af biologiske, psykologiske og sociale risikofaktorer, som gør dem udsatte for længerevarende søvnforstyrrelser. For eksempel oplever kvinder ofte akutte hormonelle udsving, graviditet og fødsel, amning, overgangsalder, vold i hjemmet, omsorgsroller samt en højere forekomst af depression og angst – alt sammen noget, der kan føre til større risiko for længerevarende søvnforstyrrelser. En række aktuelle udfordringer i forskningen i søvnløshed omfatter behovet for at forstå de forskellige typer af søvnløshedssymptomer og deres sammenhæng med helbreds- og præstationsrisici. For eksempel er der evidens for, at vanskeligheder med at falde i søvn (i modsætning til problemer med at forblive sovende eller at vågne for tidligt om morgenen) er forbundet med en øget risiko for depression. Tilsvarende har forskere stadig spørgsmål om ændringer i for eksempel hjerneaktivitet, hjertefrekvens eller stresshormoner, der ledsager søvnløshed. Ligesom ved alle andre psykiske lidelser har vi endnu ikke fundet biomarkører (såsom spor i blodprøver, proteiner eller genfejl, red.) for søvnløshed. Forskningen har dog hjulpet os med at forstå nogle af de ting, man kan gøre, for at forhindre at episoder med søvnløshed udvikler sig til kronisk søvnløshed, som er sværere at behandle. Hvis patienten i mere end tre måneder har symptomer på søvnløshed de fleste nætter, kan diagnosen søvnløshedslidelse eller kronisk søvnløshed stilles. En af de mest almindelige og skadelige vaner, der udvikler sig i perioder med søvnløshed, er at blive liggende i sengen og forsøge at falde i søvn. Forskere har erfaret, at det at ligge vågen i sengen fører til vedvarende kognitiv aktivering og med tiden lærer hjernen at holde op med at forbinde sengen med det at sove. Hvis du derfor ikke kan sove om natten, så stå op, og lav noget andet, der er engagerende, men beroligende: læs skriv en liste til den følgende dag lyt t...