Forskere: Når Trump Jr. skyder fredet dyr, viser han et forældet mandeideal

I begyndelsen af februar 2025 blev en video med blandt andre Donald Trump Jr. offentliggjort på hjemmesiden 'Field Ethos', et online magasin, som samme Trump Jr. har været med til at grundlægge. Med mottoet "livsstilsmagasin for den ikke-undskyldende mand" profilerer magasinet sig som en platform for jagt og traditionel maskulinitet. Videoen viser camouflerede jægere, der ligger på lur i en vintertåget lagune, hvor fugletræk og spændingsmættet musik sætter scenen. Efter noget tid ses Donald Trump Jr., omgivet af adskillige fuglekadavere, mens han holder en død and og siger: "Det her er en ret usædvanlig and for området. Jeg ved ikke engang, hvad den hedder på engelsk. Men ja, et utroligt pletskud!" Scenerne blev optaget i Valle Pierimpiè i den nedre del af Venedigs lagune. Området er en del af den særligt beskyttede Zona Speciale di Conservazione. Ifølge ornitologer og miljøorganisationer viser videoen, at Trump Jr. poserer med en rustrød gravand (Tadorna ferruginea) Det er en sjælden og fredet art i Europa, som er beskyttet både af EU's fugledirektiv og den italienske lov om beskyttelse af vilde dyr. Miljøorganisationer krævede efterfølgende en undersøgelse. Ved et kontrolbesøg på den ejendom, hvor Trump Jr. og hans jagtselskab opholdt sig, blev der fundet over 1.400 døde fugle samt 8.500 stykker ammunition. Men Donald Trump Jr.'s opførsel afslører mere end blot en passion for jagt, der ikke bekymrer sig om naturen, beskyttelse af biodiversitet, for slet ikke at tale om lovgivning. Den indskriver sig i et veletableret mønster, hvor privilegerede og velhavende mennesker - særligt mænd - bruger jagt på vilde dyr som en iscenesættelse af traditionel maskulinitet. Dét, der på overfladen bliver præsenteret som sport og rekreation, bør vi snarere forstå som en ritualiseret magtdemonstration, hvor dyr bliver reduceret til engangsrekvisitter. Formålet er ikke jagten i sig selv, men det symbolske udbytte: Status, dominans over naturen - uanset lokalitet og love - og en offentlig og ritualiseret bekræftelse af dét, kønsforskere kalder en kønnet identitet (og hvad mændene måske selv ville kalde at være 'en rigtig mand') Der findes flere slående historiske paralleller. Før han blev myrdet i Sarajevo i 1914, lykkedes det for eksempel den østrig-ungarske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, egenhændigt at nedlægge ikke færre end 274.889 dyr. Det præcise tal kendes, fordi han selv førte en omhyggelig jagtjournal som del af sin dagbog (hvorvidt han har overdrevet sine jagtmeritter en smule, er her sagen uvedkommende). Særligt vildt gik det for sig under en jordomrejse i 1892-93. Han dokumenterede selv omhyggeligt sine jagttrofæer i personlige optegnelser, hvor han hyldede 'spændingen' ved at nedlægge tigre i Nepal og elefanter i Ceylon. Men selv efter sin egen tids målestok var det aparte, at trangen til at slå dyr ihjel fik det ærkehertugelige følge til at bryde jagtreglerne i Yellowstone Nationalparken i USA. Skydevåben var bandlyste i verdens første nationalpark, men med stor ihærdighed lykkedes det Ferdinand med sit følge at banke et stinkdyr til døde, mens andre assistenter jagtede egern med knive og fælder. Det systematiske omfang og den omhu, hvormed det blev dokumenteret, afspejler en mentalitet, hvor herredømme over naturen sidestilles med personlig værdi og moralsk grænseløs overlegenhed. Jagt har altid fungeret som en klassemarkør i større eller mindre grad. Hvordan vi ser på jagt i samfundet, er dog - som de fleste andre fænomener - påvirket af tidens normer og traditioner, som har ændrer sig over tiden. Frem til slutningen af 1900-tallet blev det for eksempel betragtet som en både politisk og socialt legitim aktivitet, at franske præsidenter havde ret til at jage vildsvin i de vidtstrakte skove omkring renæssanceslottet Chambord ved Loire-floden. Vildsvinene kræver regulering uanset, men særligt Georges Pompidou (præsident fra 1969-74) gik til den og brugte megen tid og ressourcer på at jage vildsvin i sporene fra Solkonge...