Forskere: Selv ateister ser ubevidst Guds-tro som noget godt

Det er én ting, om du tror på Gud. Men ser du det, at tro på Gud som noget positivt? Den sidstnævnte opfattelse - at troen på Gud er noget positivt - gemmer sig ubevidst i hovedet på selv ateister i sekulære samfund. Det konkluderer forskere i hvert fald i et nyt studie, skriver phys.org. "Tro er måske i tilbagegang mange steder, men det lever videre at tro på det gode i at tro," siger psykolog Will Gervais fra Brunel University of London ifølge phys.org. Han forsker i samspillet mellem evolution og kultur og er førsteforfatter på det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences. Studiet omfatter undersøgelser med forsøgspersoner fra otte lande med relativt lav religiøs tilslutning: Canada, Kina, Tjekkiet, Japan, Holland, Sverige, Storbritannien og Vietnam. For at undersøge forsøgsdeltagernes ubevidste opfattelser anvendte forskerne en velkendt psykologisk mekanisme kaldet 'Knobe-effekten'. Knobe-effekten viser, at mennesker har højere tendens til at se en potentielt tilfældig handling som udøvet med vilje, hvis den har skadelige konsekvenser. Med andre ord: Hvis nogen gør noget, der ender skidt, har vi højere tilbøjelighed til at tro, at det negative udfald også var hensigten. I undersøgelsen tog forskerne udgangspunkt i Knobe-effekten. 'Handlingen' var i dette tilfælde, at en journalistisk redaktør valgte at publicere en historie, selvom redaktøren vidste, at det kunne ændre nogle menneskers tro på Gud. Spørgsmålet til forsøgspersonerne var så, om det var redaktørens skjulte hensigt at påvirke folks tro på Gud. Hvis historien sandsynligvis øgede læsernes tro på Gud, anså forsøgspersonerne det som mindre sandsynligt, at redaktøren havde skjulte bagtanker Men hvis historien sandsynligvis mindskede troen på Gud, anså forsøgspersonerne det som mere sandsynligt, at redaktøren havde skjulte bagtanker Resultaterne viste altså, at forsøgspersonerne tillagde mere intention til udgivelsen af historien, hvis den mindskede troen på Gud. Det gjaldt også for mennesker, der direkte identificerede sig selv som ateister. Og på grund af Knobe-effekten må forsøgspersonerne derfor også bevidst eller ubevidst have opfattet denne konsekvens som mere negativ, ræsonnerer forskerne bag studiet. Resultatet viser, at religiøs tankegang måske påvirker os på måder, vi ikke er klar over, siger professor og medforfatter til studiet Ryan McKay. "Vores arbejde indikerer, at sekularisering kan være en mere kompleks proces, end man har troet. Selvom eksplicit religiøs tro måske aftager, kunne underliggende intuitioner, der favoriserer religiøs tro bestå i generationer," siger Ryan McKay til phys.org.