Forskere spår om fremtidens liv på Jorden: Her er 4 vilde scenarier frem mod år 3045

Mennesker med en gennemsnitsalder på 3.000 år. Personlige AI-agenter. Og grønlandshvaler med grumme sandheder om fremtidens liv på Jorden. I anledningen af 20-års jubilæet for videnskabsfestivalen Forskningens Døgn er Nørrebro Teater i København fyldt af forskere og deres bud på fremtiden. Det er en onsdag aften i april 2025. Der er bobler med røg indeni, som svæver ned fra loftet, og ind på scenen kommer en række videnskabsfolk, som har sagt 'ja' til at gøre noget, de normalt ikke gør: At spå om fremtiden. Og så endda i meget kort form foran et publikum. Her er 4 nedslag fra live-arrangementet 'Verden om 1.000 og 20 år': År 2045 og en fremtid med personlige AI-agenter År 2075 og en ny verdensorden År 2525 og mennesker på 3.000 år År 3045 og et varsel fra grønlandshvalen Filosoffen Jens Christian Bjerring forudser, at det frem mod år 2045 bliver udbredt at få sin egen personlige AI-assistent, som på egen hånd rådgiver os og handler på vores vegne. "Vi har dem egentlig allerede," siger han fra scenen i Nørrebro Teater. Vi har sprogmodeller, som vi spørger til råds og får svar fra - det, man kalder 'generativ AI'. Det næste bliver 'agentic AI', hvor kunstig intelligens bliver mere selvstændig, køber din flybillet for dig eller kommer spontant med idéer til, hvad du skal lave, når du er ude at rejse. "AI er stadigvæk en relativt passiv teknologi, hvor man for eksempel taster noget ind i ChatGPT og får et svar," siger Jens Christian Bjerring, professor ved Aarhus Universitet. "'Agentic AI' er et meget mere ambitiøst projekt, som venter lige rundt om hjørnet, hvor vi får de her digitale agenter, der kan agere som personlige assistenter for os." Han tilføjer: "Og så begynder der at ske noget meget interessant, også etisk set, med vores begreb om identitet, vores begreb om tankernes ophav," siger han. "Hvem har så ret til de tanker, vi formulerer, og de tanker, vi selv tænker. Er det AI'en, der har tænkt den her tanke for mig? Eller er det mig selv, der har gjort det?" Verden er i politisk opbrud. Sådan lyder det flere gange under live-arrangementet 'Verden om 1.000 og 20 år', særligt med blik for det, som politologen Rebecca Adler-Nissen kalder for 'Krisernes århundrede'. Med krig, øget misinformation, klimakrise og en ny verdensorden, som venter lige om hjørnet. Simon Stefanski, journalisten som interviewer forskerne på scenen, stiller hende spørgsmålet: Er verden, som vi kender den politisk, smuldret, inden vi når til år 2075? "Det kunne den godt være," svarer hun og skitserer den nye verdensorden: "Vesten vil ikke længere være centrum. USA vil formentlig være en relativt ligegyldig region. Kina vil i højere grad være centrum." Rebecca Adler-Nissen er professor ved Københavns Universitet og forsker blandt andet i øget misinformation. En tendens, der er med til at "accelerere en udvikling, som vi godt vidste, var på vej", siger hun. Hun peger på forskning, hun selv har været med til at lave: Et studie har vist, at selv veluddannede ikke kan skelne falske nyheder fra ægte. Et andet studie har vist, at især folk på den yderste højrefløj i USA bliver bombarderet med pro-russisk propaganda på sociale medier. Alt sammen en udvikling, som bevæger verden mod det, hun kalder 'et informationskollaps' og en ny geopolitisk orden. En af de næste forskere på scenen bliver bedt om at se endnu længere frem i tiden, nærmere bestemt til året 2525. Hvad er det for nogle mennesker, der lever på Jorden til den tid? "Jeg forudser, at vi til den tid vil have mennesker med en gennemsnitlig levealder på omkring 3.000 år," siger Morten Scheibye Knudsen. Han forsker i aldring ved Københavns Universitet, og han indrømmer, at han med sit gæt bevæger sig ind i "science fiction"-genren. Men han har alligevel lidt at bygge det på, mener han: "Vi er ret langt med at forstå, hvordan vi kan bremse aldringen af menneskekroppen." Morten Scheibye Knudsens forskergruppe undersøger blandt andet, hvordan man kan forhindre DNA-skader i aldrende celler. Målet er ikke et...