Forskernes 3 bud på fremtidens fødevarer fra havet
Vi skal spise mindre kød og passe på de tyndslidte fiskebestande, mens mange landbrugsarealer skal omlægges til natur. Så hvad skal vi egentlig spise i fremtiden? Det er der en række forskere i Danmark, der søger svar på. Og meget tyder på, at mange af svarene kan findes i havene og fjordene omkring os. Videnskab.dk har spurgt tre forskere om, hvilke løsninger de arbejder med for at holde fremtidens danskere mætte. Du kan også høre mere om havets spisekammer i podcasten her: Tang har i mange år været i søgelyset som fødevarekilde. Dels fordi det indeholder store mængder omega 3-fedtsyrer, masser af gode vitaminer og mineraler, antioxidanter - og dels fordi Danmark bugner af tang med over 400 kendte arter. "Da jeg startede min forskning i 2012, handlede det meget om at ekstrahere og hive ting ud af tangen," fortæller Ditte Baun Hermund, der er lektor ved Fødevareinstituttet på DTU. Hun har blandt andet forsøgt at omsætte blæretangs naturlige UV-beskyttelse til solcreme - et projekt, der med hendes egne ord "floppede totalt", men indeholdt vigtig læring, som hun tidligere har beskrevet for Videnskab.dk. Hun har også arbejdet med at udvinde antioxidanter fra blæretang og bruge det til at øge holdbarheden i andre fødevarer såsom müslibarer og mayonnaise. Men i de senere år er man i høj grad gået over til at se på tang som en hel fødevare i sig selv, forklarer hun. "Folk er begyndt at sanke (høste, red.) tang, og det bliver i højere grad markedsført som et helt produkt." Tang bruges eksempelvis meget som ingrediens i sushi, og tangchips er noget "serious gourmet shit", hvis man skal tro Samuel L. Jackson i Vattenfalls vindmøllereklame. Men for at tang skal blive en endnu mere fast del af det danske køkken i for eksempel salater, skal vi dog have styr på nogle ting. "Ulempen ved tang er, at det ikke er renere end det vand, det vokser i, fordi det optager stoffer fra havmiljøet," siger Ditte Baun Hermund. "Det betyder, at vi skal være opmærksomme på indholdet af tungmetaller og andre giftstoffer som cadmium og arsen - og ikke mindst de høje niveauer af jod." Derfor arbejder forskerne nu med at teste forskellige måder at behandle tang på, når det er hevet op af havet: Hvordan man kan tørre det mest effektivt, og hvad det betyder for næringen og holdbarheden. Derudover er der fokus på tangens lillesøster, mikroalger, som kan være et alternativ eller bidrag til pressede fiskebestande. "De mikroalger, vi forsker i, er rige på mange af de samme essentielle næringsstoffer, som vi normalt får fra fisk og skaldyr," forklarer Ditte Baun Hermund og uddyber: "Lige nu ser vi meget på mikroalger som et kosttilskud eller som ingrediens i fødevarer." Der er også en anden fordel ved at udvikle metoder til at dyrke mikroalger, fortæller hun. "En af fordelene ved mikroalger er, at de vokser hurtigt og kan dyrkes på land i forskellige typer dyrkningssystemer. Dermed har vi god kontrol med produktionen og kan bedre styre det vandmiljø, de kommer fra, så vi undgår mange af de skadelige stoffer." For mange forskere og fødevare-start-ups er 15. maj 1997 en vigtig dato. Det er nemlig den dag, EU har valgt som skæringsdato for, hvornår en fødevare er 'novel food': Hvis ikke den til en vis grad indgår i europæiske opskrifter, litteratur eller lignende fra før den dato, så er det 'novel' og skal undergå en masse reguleringer og godkendelsesprocesser, som traditionelle europæisk fødevarer ikke skal. Det fortæller Jamileh Javidpour, lektor ved Climate Cluster på Syddansk Universitet. "Der er meget i havet, som vi ikke altid har spist i Europa. Og det er en udfordring, hvis vi gerne vil bruge det til mere bæredygtig fødevareproduktion," siger hun. "Når andre ressourcer bliver begrænsede, er vi nødt til at overveje nye mulige fødevarer, som vi har overalt omkring os. Der er havet en fantastisk fødevarekilde," siger hun. En af de mulige havressourcer, hun har forsket i, er vandmænd, som langt fra er 'novel' i Asien, hvor man har spist dem i årtusinder. I forskni...