Forurening i Østersøen: Laks sluger angstmedicin (og bliver mere frygtløse)

Forestil dig en flok unge laks, der er på vej ud i Østersøen efter at have levet trygt i de svenske elve. De er ikke længere nervøse og på vagt, men derimod modige og optimistiske, som om de lige har fået en angstdæmpende pille med på vejen. Det lyder absurd, men det er tæt på virkeligheden i Østersøen, hvor et hold svenske forskere har givet vilde atlanterhavslaks små doser af det angstdæmpende lægemiddel clobazam for at undersøge, hvordan det påvirker deres adfærd. Forskernes undersøgelser er netop udgivet i et nyt studie i Science, og resultatet vækker både smil og bekymring hos en dansk evolutionsbiolog og fiskeforsker: "Clobazam har lidt samme effekt på laksene, som man ønsker at opnå i mennesker. Det er jo lidt sjovt, at laksene bliver mere modige og happy-go-lucky." "Men på den anden side er det et unaturligt menneskeligt stof, der har uoverskuelige konsekvenser for økosystemet," siger Morten Tønsberg Limborg, lektor ved Globe Institute på Københavns Universitet, der har læst det nye studie for Videnskab.dk. Forskerne bag studiet ser resultaterne som en anledning til at minde folk om, at der hver dag pumpes store mængder medicinsk forurening ud i vandveje over hele verden. Det kan forstyrre vilde dyrs adfærd og chancer for at overleve, skriver de i studiet. I det nye studie har forskerne undersøgt konsekvenserne i både naturen og i laboratoriet. Først er de trukket i waders og gummistøvler. De har indfanget unge laks fra en svensk elv, der strækker sig ud i Østersøen med to forhindringer på vejen i form af menneskeskabte dæmninger. Laks tilbringer de første tre til fire år af deres liv i floder, vandløb og elve, hvorefter de svømmer til havs for at spise sig store. Det er på denne rejse, forskerne har fanget laksene og indsat digitale chips samt et implantat med eller uden clobazam. En hurtig operation, der ud over at medicinere nogle af fiskene lod forskere spore deres færden. "Lidt ligesom når du overvåger dine børn via din iPhone," bemærker Morten Tønsberg Limborg. Konkret viser forsøgene, at laks, der fik clobazam, var hurtigere til at svømme gennem dæmningerne og nå ud på åbent hav end laks med en medicinfri sporingschip. Sandsynligvis på grund af mere risikovillighed ifølge forskerne bag studiet. "Det kan være en god ting, for mange unge lakse dør nemlig, når de skal ud i havet. Jo længere, du venter bag en dæmning, jo større chance for, at du bliver spist af en rovfisk eller en fugl," siger Morten Tønsberg Limborg. Ud over at medicinere og overvåge laksene i den fri natur 'dopede' forskerne også unge laks i et laboratorium. Her viste det sig, at laks på clobazam svømmede væk fra deres stime, når der blev sat en rovfisk ned i deres akvarium. "Fiskene, der fik clobazam, var mindre bange. De var mindre loyale overfor deres stime, og det kan være en dårlig ting, for det gør dem til lettere bytte for rovfiskene," lyder det fra Morten Tønsberg Limborg. Selv små ændringer i dyreadfærd kan få store konsekvenser på sigt. For laks er timing nemlig altafgørende, pointerer Morten Tønsberg Limborg. I millionvis af år har laks tilpasset sig, så de svømmer fra vandløb til havet og tilbage igen på nøjagtigt de tidspunkter, hvor der er flest mulige insekter og småfisk, de kan spise. Hvis der siver medicin ind i laksenes hjerner, der ændrer denne timing, kan konsekvensen være, at de vokser dårligere og formerer sig mindre, lyder det. Noget andet er, at fisk fra naturens side kan have to forskellige personligheder: Du kan være en modig fisk, der er i øget risiko for at blive spist, men til gengæld bliver belønnet med mere mad, eller en mere forsigtig fisk. "Normalt er det en mekanisme, naturen selv regulerer: Der vil være nogle år, hvor det er godt at være en modig fisk, fordi der er masser af ressourcer og få fjender. Men der vil også være andre år, hvor det er en fordel at være mere forsigtig." "For arten som helhed er det en forsikring, at man har begge typer fra naturens side, men hvis vores menneskelige stoffer nu går ind o...