Fra opdagelsesrejser på Jorden til udforskning af rummet: Sådan blev rumfarten en del af vores historie

Dét, vi i dag kalder for rumalderen, begyndte 4. oktober 1957 med opsendelsen af den første Sputnik. Dengang kunne ingen forudse, om satellitter og senere rejser til Månen og langt ud i Solsystemet ville blive en kortvarig episode, eller om der var tale om en ny epoke i menneskets historie. Selv nu, mere end 67 år efter Sputnik 1, kan vi ikke give et helt sikkert svar på det spørgsmål. For verden har i denne periode ændret sig meget, og desuden har vi nu lært så meget om Solsystemet, at de oprindelige visioner for rumfarten næppe kan opretholdes. Hvordan rumfarten kom ind i vores historie, og hvordan den vil påvirke vores fremtid, er emnet for denne artikel samt en følgende artikel med titlen 'Rumfarten og fremtidens verden' - den udkommer en af de kommende dage. Man kan sige at rumfarten bygger på en tradition for opdagelsesrejser, der kan føres næsten 500 år tilbage. Omkring år 1500 begyndte Europa på en systematisk udforskning af Jorden, der på det tidspunkt på mange måder var opdelt i fire områder, der havde så lidt kontakt med hinanden, at de havde udviklet sig uden i væsentlig grad at være påvirket af hinanden. De fire områder var: Europa, Afrika og Asien Amerika Australien, New Guinea og omliggende øer Stillehavsområdet, herunder New Zealand, Mikronesien og Hawaii På en måde var der i 1500-tallet tre nye verdener at udforske, hver med sine dyr, planter, fremmede kulturer og rigdomme. Resultatet blev, at opdagelsesrejser på godt og ondt blev en del af vores historie. Naturligvis tænkte man i 1500-tallet ikke på rumrejser. De fleste så bare udforskningen som en mulighed for hurtigt at blive rige, men der var dog også nogle få, der brugte rejserne som en mulighed for videnskabelige studier - bare tænk på Darwin, der brugte data, han havde indsamlet på Galapagosøerne, til at skabe evolutionsteorien. Der er dog ingen tvivl om, at opdagelsesrejserne var med til at skabe den kulturelle baggrund for rumalderen, der dybest set var en idé om at fortsætte disse rejser ud i rummet. Men vi skal frem til begyndelsen af det 20. århundrede, før den tekniske udvikling gjorde det muligt at tale om rumrejser som noget, vi måske kunne gennemføre. Den direkte inspiration var flyvningens udvikling, og det er ikke noget tilfælde, at de første rumfartsforeninger opstod kort efter Lindbergs berømte flyvning over Atlanterhavet i 1927. De første beregninger blev foretaget, og selvom man naturligvis godt kunne se, at der var et meget stort spring fra Lindbergs lille en-motor-fly til en raket, som kunne flyve til Månen, så gik de første amatører med større og mindre held i gang med at bygge raketter. Pengene var små, men drømmene store, og hvis raketten eksploderede, kunne man tale om muligheden for at rejse til Mars og Venus, ikke bare for at udforske, men måske også kolonisere vores to naboplaneter. Det var vist godt, at man ikke vidste, hvordan klima- og livsforhold var i virkeligheden. Så sent som 1950 forestillede man sig at vores naboplaneter Mars og Venus kunne minde lidt om Jorden. Man vidste godt, at Mars var en rød og kold ørkenplanet, men der var nogle mørke områder, der blev opfattet som vegetation. Man forestillede sig Mars som en slags Tibet, hvor man kunne gå rundt i polartøj og med en iltmaske, da man godt vidste at atmosfæren var tynd. Venus er dækket af skyer, men det forhindrede ikke en forestilling om at Venus kunne være en verden med kontinenter og have - og måske en masse liv. Og selv om Venus var varmere end Jorden, så ville de polare områder måske være tilpasse for os. Grundlæggende forestillede man sig rumfart, som en fortsættelse af de klassiske opdagelsesrejser: Man sendte et rumskib ud med en besætning under ledelse af en kaptajn. Når man var landet på en fremmed planet, udforskede besætningen landskabet, på samme måde som vi gennem historien havde udforsket jungler og ørkener. At vi kom til at udforske Solsystemet med rumsonder og robotter i stedet for med mennesker var der ingen, som forudså. En anden uventet udvikl...