Fundet igen? Forsvundet romersk kanal blev enden for oldtidens 'jyder'
De historiske romerske kilder er ikke i tvivl: I Rhône-floddeltaet i Sydfrankrig ligger en kanal, bygget af Julius Cæsars onkel mellem år 104 og 102 f.v.t. Problemet er bare, at kanalen i dag er pist forsvundet. Derfor har den været lidt af et mysterium for nutidens arkæologer og historikere. Men det er et nyt studie måske med til at lave om på, skriver Live Science. Studiets geologiske og geografiske undersøgelser understøtter nemlig teorien om, at man har fundet resterne af en kanal syd for den franske by Arles, som matcher den historiske kanal. "Kanalens længde, bredde, retning, jordsammensætning og kulstofdateringerne bekræfter, at det var en farbar kanal i romersk tid," siger studiets hovedforfatter, Joé Juncker til Live Science. Han er førsteforfatter på det nye studie, der er udgivet i Journal of Archaeological Science: Reports. Kanalen, der er kendt som Marius-kanalen, blev bygget af romerske soldater efter ordre fra general Gaius Marius. Den skulle hjælpe romerne i Kimbrerkrigen, der var en række konflikter mellem Den Romerske Republik og en udvandring bestående af blandt andre det keltiske folk kimbrerne. Udvandringen startede formentlig fra Jylland, og kimbrerne fik selskab af blandt andre teutonere på deres vej rundt i Europa. Undervejs havde de påført de romerske tropper store tab, og til sidst truede de også selve Italien. De vandrende 'jyder' befandt sig til sidst i Sydfrankrig, og Gaius Marius havde forsyninger og forstærkninger på vej fra Rom, der hurtigst muligt skulle lande på den sydfranske kyst. Kanalen skulle forbinde byen Arles direkte med Middelhavet for at sikre forstærkningerne fri passage. Derved kunne store store romerske forsyningsskibe navigere sikkert og hurtigt fra Middelhavet uden at skulle bevæge sig ind i Rhône-floddeltaet. Kanalen virkede efter hensigten, og romerne nedkæmpede endeligt Kimbrertoget i år 101 f.v.t. I 2013 fandt man første gang tegn på en gammel kanal syd for Arles i områder, der i dag står under vand. Ved efterfølgende udgravninger fandt man blandt andet romersk keramik og brostensplatforme, der tidsmæssigt kunne sættes i forbindelse med Marius-kanalen. De nye undersøgelser viser blandt andet, at den mulige kanal er omtrent 30 meter bred, og det passer også med kendte romerske kanaler. Kanelens bredde gør det også mindre sandsynligt, at kanalen er opstået naturligt, forklarer forskerne i studiet. Den nye forskning styrker derfor opfattelsen af, at kanalen syd for Arles virkelig er lig med Marius-kanalen, siger historiker Simon Loseby fra University of Sheffield til Live Science. "Det er endnu en indikation på romernes evne til hurtigt at udtænke og igangsætte store infrastrukturprojekter, på trods af relativt store teknologiske begrænsninger," siger Simon Loseby til Live Science.