Genbrug, CO₂-plast og cirkulær kemi: 3 bud på plastens næste og bedre kapitel

Hvert år kasserer vi mennesker verden over 52 millioner ton plast, som enten bliver brændt af under åben himmel eller ender i naturen. Det viser et studie i Nature, udført af forskere fra University of Leeds i England. Plast, der for eksempel dumpes i havet svarer til, at cirka 2.000 skraldebiler hver dag tømmer deres plastaffald udover en havnekaj. Plast er ikke kun skidt i miljøet, men også dårligt for klimaet. Størstedelen fremstilles af olie og gas, vi hiver op af jorden og under havbunden. I 2023 kom 85 procent af al plast i Europa fra fossile brændsler, ifølge Plastics Europe. "Så det er et problem i forhold til både klima og forurening af naturen," siger Henrik Wenzel, professor ved Institut for Grøn Teknologi samt forskningsklyngen Climate Cluster på Syddansk Universitet. Men hvilke løsninger eksisterer, hvis vi skal bruge færre fossile brændsler og samtidig undgå, at yoghurtbægre og plastkopper flyder rundt i verdenshavene? Her kommer tre bud fra forskere: Affaldshåndtering er nødvendig, for at vores plast ikke ender i naturen. "Selvom der på globalt plan ender for meget plast i naturen, er vi i Danmark nogle af frontløberne - det er ikke dansk plast, vi finder i verdenshavene," siger Henrik Wenzel. Alligevel kan affaldshåndteringen herhjemme også få et nøk opad. Kun 23 procent af vores brugte plast blev genanvendt i 2022, ifølge Miljøstyrelsen. Dels fordi vi ikke er gode nok til at sortere, dels fordi kvaliteten af affaldet ikke holder til at blive genanvendt, for eksempel PVC, der bruges i alt fra vinduer til hospitalsudstyr. Derfor foreslår Henrik Wenzel, at affald i stedet skal sorteres centralt i et anlæg, fremfor at borgerne skal gøre det i husstanden. Det kalder man centralsortering, og det betyder, at maskiner i stedet sorterer det plastaffald, som vi så kan nøjes med at smide i restaffald. I flere hollandske kommuner lader man maskiner sortere plasten. I 2022 blev 45 procent af plasten i landet genanvendt, ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur. I 2022 udfærdigede rådgivningsvirksomheden Rambøll en miljøvurderingsrapport, hvori det fremgår, at centralsortering vil føre til 46 procent genanvendelse af plast, mens det vil føre til 32 procents genanvendelse, hvis man lader borgerne sortere plast derhjemme, kendt som kildesortering. I Københavns Kommune vil man både have sortering hjemme i husstandene og sortering centralt, men det er der ikke behov for, mener han. "I Holland går man bort fra sortering i hjemmene de steder, hvor man har centralsortering, da det ikke giver noget ekstra," siger Henrik Wenzel. "Man kan lige så godt droppe at lade folk sortere plast derhjemme, når det centrale anlæg står der." Mogens Hinge er professor ved Institut for Materialer og Produktion på Aalborg Universitet og mener også, at central sortering er en god idé. Alligevel ser han sortering hos borgerne som noget, der kan gøre den centrale plastsortering væsentligt nemmere. "At tro på, at du og jeg kan sortere plast fejlfrit, kan du godt droppe. Så kildesortering ender ret ofte i fejl. Derfor skal den efterfølges af en centralsortering, som kan sikre, at plasten er ren nok." Han mener, at løsningerne til dels kan findes i kamerateknologi, der kan se plastens forskellige kemiske sammensætninger. Plastaffald kan sammenlignes med en romkugle lavet af forskellige kager, siger Mogens Hinge: Det er sammensat af mange forskellige materialer, hvilket kan gøre det svært at adskille igen. Ved hjælp af såkaldte hyperspektrale kameraer kan man identificere og fjerne plastemner med potentielt skadelige pigmenter og kemiske tilsætningsstoffer, inden plasten bliver genanvendt. "Jeg er begyndt at se, at de her kamerasystemer bliver bedre og bedre, og de bliver implementeret flere og flere steder," siger Mogens Hinge. "Det er nødvendigt, for at de kan få tilstrækkelig rene plastdele ud." Hvis vi skal lave et holdbart alternativ til plast, kan man omdanne CO2 til plast, mener Henrik Wenzel. Det foregår ved, at man brænder gammelt plas...