Geolog: Derfor er Grønland så rig på naturressourcer

Grønland, verdens største ø, rummer nogle af de mest omfattende forekomster af naturressourcer på kloden. Det er blandt andet såkaldte kritiske råstoffer – materialer som litium og sjældne jordarter (REE'er), der er afgørende for grøn teknologi, hvor produktion og bæredygtighed er særligt følsom, samt andre værdifulde mineraler og metaller. Hertil kommer enorme mængder kulbrinter, blandt andet olie og gas. Tre af Grønlands forekomster af sjældne jordarter, som ligger gemt dybt under isen, er potentielt blandt verdens største målt i mængde. De rummer et betydeligt potentiale for fremstilling af batterier og elektriske komponenter, som er afgørende for den globale energiomstilling. Omfanget af Grønlands potentiale for kulbrinter og rigdom på mineraler har givet anledning til omfattende udforskning af både Danmark og USA i de kommercielle og miljømæssige muligheder for nye aktiviteter som minedrift. Enorme, endnu uopdagede naturressourcer under isen US Geological Survey (USGS), som er en amerikansk statslig forskningsinstitution, der indsamler og analyserer data om geologi, naturressourcer, naturfarer og miljø, vurderer, at det nordøstlige Grønland (inklusive isdækkede områder) rummer omkring 31 milliarder tønder olieækvivalenter i form af kulbrinter. Det svarer til USA's samlede dokumenterede reserver af råolie. Men Grønlands isfri areal, som næsten er dobbelt så stort som Storbritannien, udgør mindre end en femtedel af øens samlede overflade. Det rejser muligheden for, at enorme, men endnu uopdagede naturressourcer gemmer sig under isen. Grønlands koncentration af naturressourcer hænger tæt sammen med øens ekstremt varierede geologiske historie gennem de seneste fire milliarder år. Her findes nogle af Jordens ældste bjergarter samt kæmpestore klippestykker af naturligt (ikke meteoritisk) jern. I 1970'erne fandt man diamantholdige kimberlit-kraterrør (også kaldet 'pipes', som er dybe, lodrette vulkanske strukturer dannet af en eksplosion dybt inde i Jordens kappe, som bringer diamantholdig bjergart (kimberlit) op til overfladen, red.). Grønlands forekomst af kimberlit er endnu ikke er blevet udnyttet – primært som følge af den betydelige logistiske udfordring forbundet med minedrift i området. Geologisk set er det yderst usædvanligt – og spændende for geologer som mig – at ét område har gennemgået alle tre centrale processer, der danner naturressourcer, fra olie og gas til sjældne jordarter og ædelsten. Relativt 'underudforsket' Processerne knytter sig til perioder med bjergkædedannelse, riftdannelse (ekstension og udtynding af jordskorpen) og vulkansk aktivitet. Grønland er formet af mange og lange perioder af bjergkædedannelse. De kompressive kræfter sprækkede jordskorpen op og gjorde det muligt, at guld, ædelsten som rubiner og grafit blev aflejret i forkastninger og sprækker. Grafit er afgørende for produktionen af lithiumbatterier, men ifølge GEUS er Grønland relativt 'underudforsket' sammenlignet med store producenter som Kina og Sydkorea. Størstedelen af Grønlands naturressourcer stammer dog fra perioder med riftdannelse – senest i forbindelse med Atlanterhavets dannelse i begyndelsen af Juraperioden for lidt over 200 millioner år siden. Grønlands sedimentære bassiner på land, som Jameson Land-bassinet, ser ud til at rumme det største potentiale for olie- og gasreserver, på linje med Norges kulbrinterige kontinentalsokkel. Meget høje omkostninger har dog indtil videre begrænset den kommercielle efterforskning. Samtidig peger en voksende mængde forskning på, at der muligvis findes omfattende råolieforekomster hele vejen rundt om Grønland i offshore-områderne. Metaller som bly, kobber, jern og zink, som også findes i de (overvejende isfri) sedimentære bassiner på land, er blevet udvundet lokalt i mindre skala siden 1780. Sjældne jordarter Selv om Grønland ikke er lige så tæt knyttet til vulkansk aktivitet som det nærliggende Island (som er unikt placeret på Den Midtatlantiske Ryg, hvor de eurasiske og nordamerikanske tek...