Glutenintolerance kan ofte skyldes noget helt andet, viser nyt studie

Sociale medier og livsstilsmagasiner har gjort gluten – et protein i hvede, rug og byg – til en rigtig ernærings-skurk. Sportsfolk og kendisser promoverer en glutenfri kost som hemmeligheden bag et bedre helbred og præstationer. Men vores forskningsgennemgang, offentliggjort i det britiske lægevidenskabelige ugetidsskrift, The Lancet, udfordrer den opfattelse. Ved at undersøge flere årtiers forskning fandt vi, at gluten sjældent er den egentlige årsag til symptomer hos de fleste, der tror, de reagerer på det. Symptomer – men ikke cøliaki Cøliaki er en såkaldt autoimmun sygdom, hvilket vil sige en sygdom, der får immunforsvaret til at reagere mod sin egen krop. Sygdommen udløses af en unormal reaktion på proteinet gluten i føden, hvilket fører til betændelse og skader på tarmen. Men personer, der oplever mavegener eller andre symptomer efter at have spist glutenholdige fødevarer, kan teste negativ for både cøliaki og hvedeallergi. De får ofte diagnosen non-cøliakisk glutensensitivitet. Vi ønskede at afdække, om det virkelig er gluten, eller om det er noget andet, der forårsager deres symptomer. Sådan gjorde vi Vores studie samlede data fra mere end 58 studier, som dækkede ændringer i symptomer og mulige forklaringer på dem. Vi undersøgte blandt andet immunsystemet, tarmbarrieren, tarmens mikrober og psykologiske faktorer. På tværs af studierne var reaktionerne specifikt på gluten sjældne, og når de opstod, var symptomerne som regel milde. Mange deltagere, der mente, de var 'glutenintolerante', reagerede lige så kraftigt – eller kraftigere – på placebo. Et banebrydende forsøg undersøgte fermenterbare kulhydrater (FODMAPs) hos personer, der hævdede, de var følsomme over for gluten (men ikke havde cøliaki). Da deltagerne fulgte en særlig Low FODMAP–diæt, hvor de undgik visse frugter, grøntsager, bælgfrugter og kornprodukter – blev deres symptomer bedre, selv når gluten blev introduceret i kosten igen. Et andet studie viste, at fruktaner – en type FODMAP, der findes i hvede, løg, hvidløg og andre fødevarer – gav mere oppustethed og ubehag end gluten. Det peger på, at de fleste, der føler sig dårlige efter at have spist gluten, faktisk reagerer på noget andet. Det kan være FODMAPs som fruktaner, andre hvedeproteiner – eller en forstyrrelse i samspillet mellem tarm og hjerne, som ved irritabel tyktarm. En del personer er reelt intolerante over for gluten, men den nuværende forskning viser, at det er en sjælden lidelse. Forventning om symptomer spiller stor rolle Et gennemgående fund er, hvordan forventningen om symptomer i høj grad påvirker, hvilke symptomer folk faktisk oplever. I blindede forsøg, hvor deltagerne uvidende fik enten gluten eller placebo, forsvandt forskellene i symptomer næsten helt. En del deltagere, der forventede at blive dårlige af gluten, udviklede præcis samme gener, når de fik placebo. Reelle fysiologiske reaktioner Denne nocebo-effekt (den negative pendant til placebo) viser, at overbevisning og tidligere erfaringer påvirker, hvordan hjernen bearbejder signaler fra tarmen. Det bliver understøttet af hjerneskanninger, som viser, at forventning og følelser aktiverer de områder i hjernen, der er involveret i smerte og trusselsopfattelse. Det kan øge følsomheden over for normale tarmfornemmelser. Der er tale om reelle fysiologiske reaktioner. Evidens viser, at det har reel effekt, når man fokuserer sin opmærksomhed på tarmen, kombineret med at man har angst for symptomer eller har gentagne negative oplevelser med mad. Det kan sensibilisere samspillet mellem tarm og hjerne (kendt som tarm–hjerne-aksen), så normale fordøjelsesfornemmelser opleves som smerte, gener eller ubehag. Anerkendelsen af den psykologiske påvirkning betyder således ikke, at symptomerne er indbildte. Når hjernen forudser, at et måltid kan være skadeligt, forstærker tarmens sensoriske signaler hver krampefølelse eller gene og skaber ægte smerte. Det forklarer, hvorfor mange er overbeviste om, at gluten er årsagen, selv når blindede studier v...