Havets skjulte bjerge er farvestrålende oaser af liv

Mount Everest, Kilimanjaro og Mont Blanc. De fleste af os kan nævne mindst en håndfuld af verdens mægtigste bjerge. Til gengæld er det de færreste, der kender undervandsbjerge som Tropic, Bounty og Bowie, der alle er mindst 3000 meter høje. Undersøiske bjerge har længe været ukendt land gemt under havets blå tæppe, men i disse år er videnskaben i fuld gang med at opmåle og udforske de oversvømmede kæmper. Mange spørgsmål er stadig ubesvarede, men to ting står klart: Der er langt flere undervandsbjerge, end vi troede, og forskere finder hele tiden 'nye'. Ligesom bjerge på land er bjerge i havet biologiske hotspots fyldt med liv. I denne artikel kigger vi nærmere på de fascinerende havkæmper, der tårner sig op i alle Jordens oceaner. Her er de frodige oaser i det store åbne hav. Et hjemsted for et utal af arter af koraller, havsvampe og fisk, der tiltrækker rovdyr som hajer og tun; en slags rastepladser for migrerende dyr som hvaler og skildpadder. Foreløbig har videnskaben kun besøgt omkring én procent af verdens havbjerge. Mens forskere først nu bliver klogere på de frodige mastodonter, er frygten, at det kan være for sent. Mange af de vigtige undersøiske åndehuller trues nemlig af klimaændringer, fiskeri og minedrift. "Det er så cool!" Havbiolog Lucy Woodall har svært ved at holde begejstringen inde, da Videnskab.dk fanger hende over en svingende Zoom-forbindelse en tirsdag i oktober. Hun sidder i sin kahyt på et forskningsskib, der vugger i havnen i Moroni, hovedstad i østaten Comorerne i Det Indiske Ocean. Her er hun halvvejs gennem en månedlang ekspedition, der udforsker Raya Bank, det eneste undervandsbjerg i området. "Det er første gang, jeg ser toppen af et undervandsbjerg direkte fra skibet," siger Lucy Woodall, der er lektor i marin økologi og naturbevaring ved Exeter University i Storbritannien og forsker i bjerge under vandet. "Tinden befinder sig måske seks-otte meter under overfladen, og vandet er krystalklart, så det meste af bjergtoppen er synlig." På ekspeditionen undersøger og kortlægger forskerne arter på og omkring Raya Bank fra 30 til 900 meters dybde. Bjergets samlede højde er på over 3000 meter. "Når vi besøger undervandsbjerge, er vi ofte de første mennesker, der oplever disse fascinerende dele af planeten. Det er vi også denne gang, og det føles altid som et stort privilegium," siger lektoren. "Men det understreger også, hvor lidt vi ved om de her enestående naturområder. Der er formentlig over hundrede tusinde undersøiske bjerge på Jorden, men kun en brøkdel af dem er udforsket." I januar 2005 kolliderede den amerikansk atomubåd USS San Francisco med et undervandsbjerg nær øen Guam i det vestlige Stillehav. Den voldsomme ulykke kostede ét besætningsmedlem livet og sårede 98 andre. Den tragiske hændelse satte undervandsbjerge på dagsordenen, da amerikanske myndigheder investerede markant i kortlægningen af de undersøiske kæmper for at undgå fremtidige sammenstød. Investeringerne har været med til at revolutionere hele feltet, fortæller David Sandwell, professor i geofysik ved Scripps Institution of Oceanography i USA. "Vi begyndte at bruge satellitter til at lede efter havbjerge, og det blev en gamechanger," siger professoren til Videnskab.dk. I 2023 kunne David Sandwell og en række kolleger præsentere intet mindre end 19.325 'nye' undervandsbjerge kloden rundt. "Siden har vi opdaget cirka 17.000 yderligere, og det betyder, at vi i dag er oppe på omkring 61.000 kendte havbjerge, der er mindst 1000 meter høje," siger professoren. "Vi leder stadig, og vi regner med, at vi i de kommende år vil nærme os 100.000." Mens geologerne har kortlagt havbunden, har biologerne kastet sig i bølgerne og kigget nærmere på livet omkring havets bjerge. "Det begyndte ved årtusindeskiftet, men har for alvor taget fart i de senere år. Alligevel er det meget få af verdens havbjerge, vi har udforsket, måske omkring én procent," siger Rhian Waller, lektor ved Institut for Havvidenskab på Göteborg universitet, til Videnskab.d...