Her er et syn, ingen har set siden 1972

Nu er det slut for rumfartøjet Blue Ghost. Det privatejede rumfartøj blev drevet af solpaneler, og 16. marts blev landingspladsen 'slugt' af månenatten, som er omkring 14 jorddage lang. Men før Blue Ghost (eller på dansk 'blåt spøgelse') gik tabt i mørket, tog det et billede af solnedgangen på Månen. Det var ikke godt at vide, hvordan det ville se ud. Apollo 17-astronaut Eugene Cernan beskrev fænomenet i 1972. Han så en solopgang og tegnede, hvordan himlen lyste, før Solen var synlig. Nu mener NASA og det private rumfirma Firefly Aerospace, at de har afbilledet omtrent det samme, som Eugene Cernan så i 1972. Du kan se en kort video af solnedgangen lidt længere nede i artiklen. I videoen kan du se Solen forsvinde bag månehorisonten. Himlen gløder, før Solen forsvinder, og det bliver meget mørkt, meget hurtigt. Det bliver så hurtigt mørkt, fordi lyset næsten ikke har en atmosfære at sprede sig i. Mørket spreder sig næsten omgående, og fordi Månen ikke har en atmosfære, er der heller ingen tusmørkefarver, ifølge astronomiwebstedet Earthsky. Men der er en glød. "Det var smukt og lignede meget det, astronauterne på Apollo 17 oplevede," fortæller Pål Brekke, som er rumforsker og afdelingsleder ved Norsk Romsenter. Pål Brekke påpeger, at vi nu for første gang ser dette fænomen i høj opløsning. "Så kan billederne blive analyseret, og vi kan få en bedre forståelse af, om der er tale om flydende støv, som Cernan hævdede, det måtte have været ved Apollo 17," siger Pål Brekke. Billederne, som Blue Ghost har taget, kan give bedre forståelse af, hvordan sollyset bliver spredt på Månen, og hvordan overfladen bliver belyst," siger Pål Brekke. "Der vil blive lavet en masse fysik og optisk analyse af billederne," sagde Joel Kearns på pressekonferencen om billederne ifølge nyhedshjemmesiden Space.com. Han er NASA's viceadministrerende direktør for udforskning ved NASA's videnskabelige missioner. Pål Brekke peger også på, at studier af lysforholdene på Månen kan være vigtige, når man i fremtiden skal lande nær Månens sydpol, hvor Solen står lavt på himlen hele tiden. Månens sydpol er blevet udpeget som det mest sandsynlige landingssted for flere nye månemissioner. Stephanie Werner er professor og forsker ved Center for Planetær beboelighed ved Universitetet i Oslo. Hun fremhæver, at det er spændende med de kommercielle rumfirmaer. "Der er mange nye rumfirmaer, der gerne vil prøve lykken. Den videnskabelige værdi er ikke altid oplagt," skriver hun i en mail og tilføjer: "Jeg ser billederne som feriehilsener og postkort fra rummet. De ser i hvert fald pæne ud." Stephanie Werner påpger, at det god reklame for videnskaben, og at de er med til at sprede viden, men hun mener ikke, at de har videnskabelig værdi. "For at være ærlig, bringer det os ikke nogen vegne videnskabeligt, men det kan åbne op for fremtidige missioner. Men teknologisk er det selvfølgelig helt fantastisk," slutter Stephanie Werner. Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.