Her er seks stædige myter om skizofreni, du godt kan pakke væk

Skizofreni er en alvorlig og pinefuld psykisk lidelse, som ofte har store konsekvenser for både de påvirkede og deres pårørende. Samtidig er det en lidelse, der fortsat er omgivet af mystik, fordomme og uvidenhed. Og for de mennesker, der lider af skizofreni, er det hårdt at blive mødt med misforståelser, stigmatisering og afstandtagen - oven i at kæmpe med selve sindslidelsen. Det oplever vi i vores daglige arbejde som psykologer, der arbejder med denne patientgruppe. Ikke mindst efter DR-vært Anders Agger for nylig besøgte den lukkede afdeling Sikringen, hvor nogle af Danmarks farligste patienter befinder sig. Heriblandt patienter med skizofreni. Derfor har vi skrevet denne artikel for at aflive nogle af de mest sejlivede myter om skizofreni. Lad os starte ved én af de mest udbredte misforståelser: Det er en af de mest udbredte misforståelser, at personer med skizofreni har to eller flere personligheder. Det bunder sandsynligvis i, at ordet 'skizofreni' kommer fra græsk og oversættes til 'split mind' eller splittet sind. Betegnelsen skizofreni dækker dog ikke over en personlighedsspaltning, som vi ser det ved dissociativ forstyrrelse (også kendt som 'multiple personligheder'). Ved skizofreni er der tale om den splittelse af tanker, følelser og adfærd, der karakteriserer lidelsen. Og hvad betyder det så, tænker du måske? Det betyder, at personer, der lider af skizofreni, har svært ved at skelne mellem, hvad der er virkeligt og uvirkeligt. Hvis man hører stemmer eller har uforudsigelig adfærd (for eksempel grundet vrangforestillinger eller tankeforstyrrelser), kan det udefra måske ligne forskellige personligheder. Men det er altså ikke tilfældet ved skizofreni. Sommetider hører vi også vendinger som 'vejret er skizofrent i dag', eller 'hans påklædning er helt skizofren'. Det kan være med til at forstærke misforståelsen om, at mennesker med skizofreni har flere personligheder. Samtidig risikerer vi også at udvande betydningen af diagnosen og negligere de udfordringer, de ramte oplever. Så hermed en opfordring til at pakke de udtryk lidt væk også, sammen med myten. Dette er en af de mest stigmatiserende fordomme. Personer, der lider af skizofreni, er som udgangspunkt ikke farlige. Sammenlignet med befolkningen generelt er der dog en øget risiko for voldelig adfærd. Det gælder i øvrigt også for flere andre psykiske lidelser. I et dansk registerstudie fra 2024 har forskere undersøgt, hvor mange der bliver dømt for voldskriminalitet i de første 5 år efter en diagnosticeret psykisk lidelse. Tallene viser, at 10 procent af mænd med skizofreni får en dom for vold - hvilket svarer til næsten 4 gange så mange som mænd uden psykisk lidelse. Et internationalt overbliksstudie viser tilsvarende resultater: Cirka 13 procent med psykose har haft voldelig adfærd efter at have fået stillet en diagnose - her baseret på journal, interviews og selvrapportering, men altså ikke officielle kriminalitetsregistre. Ligesom i befolkningen generelt er det også hos mennesker med skizofreni og andre psykoser især misbrug, tidligere kriminalitet (både voldelig og ikke-voldelig) samt impulsivitet, der øger risikoen for vold. Personfarlig kriminalitet i forbindelse med psykose ses ofte i forbindelse med paranoia og hallucinationer. Det er især vrangforestillinger om forfølgelse og stemmer, der for eksempel truer, opildner eller beordrer personen til vold. Vi ved, at flere faktorer kan mindske risikoen for vold, nemlig: Tidlig opsporing og behandling, behandling af misbrug, social støtte og et stabilt livsmiljø. De samme faktorer kan også generelt medvirke til at skabe et bedre forløb ved psykose. Men som nævnt er det kun et fåtal, der udøver vold. Faktisk er risikoen for at skade sig selv langt større end risikoen for at skade andre. Selvmord forekommer markant oftere blandt mennesker med skizofreni end i befolkningen generelt. Et dansk registerstudie fandt, at risikoen var knap 10 gange højere for mænd med skizofreni og knap 20 gange højere for kvinder med...