Heste gemmer sig bag et pokerfjæs, når de får øje på et rovdyr, viser ny forskning
Når heste får øje på et rovdyr, stiger deres puls, men de trækker ikke en grimasse, der afslører deres frygt. Sagt med andre ord: Hestene holder et pokerfjæs, skriver Ohio State University i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet PLOS One. I studiets undersøgelse satte forskerne en projektor op i en stald og viste lydløse videoer af rovdyr. Hestene kunne genkende rovdyrene – såsom ulve – på videoerne, og sensorer afslørede, at deres puls steg. Men de vippede ikke med hovedet eller svingede med halen, ligesom deres blik ikke var fikseret på en måde, der ville indikere, at deres hjerner bearbejdede en trussel, viste resultaterne. "I stedet for blot at blive forskrækkede, viste hestene bemærkelsesværdige kognitive tilbageholdenheder, når de vurderer en potentiel trussel," fortæller studiets hovedforfatter Zeynep Benderlioglu i pressemeddelelsen. "De er ikke i fight-or-flight mode, men de vurderer truslen, og de gør det på en bemærkelsesværdigt hurtig måde. Men deres hjerter hamrer samtidig." Det betyder også, at ryttere muligvis ikke altid er i stand til at mærke, hvornår en hest er ophidset. I studiet blev i alt 18 heste af begge køn og i forskellige aldre sat til at se en kort, lydløs video i en stald, mens de bar en hestepulsmåler. Videoerne viste tre scener på 20 sekunder hver: En video med fritgående wombatter, der græssede En video af aggressive ulve En video af ulve, der agerede fredeligt Den ene halvdel af hestene så først ulve, der var aggressive, og derefter fredelige. Den anden halvdel så ulvesekvensen i omvendt rækkefølge. Da hestene så wombattene, var der ingen ændring i deres hjertefrekvens. Men den steg signifikant, da de så på ulvene, uanset deres adfærd. Pulsen steg mere hos hanheste og hopper, der udviste højere social status, end hos de øvrige hopper. "Så hvis hestene ikke viser åbenlyse tegn på stress, er man ikke nødvendigvis klar over, at de måske er i høj alarmberedskab," fortæller Zeynep Benderlioglu, der samtidig påpeger, at deres udviste adfærd indikerer et højt kognitivt niveau for byttedyr.