Historiske søvn-tips: Et elektrisk bad, en smule champagne og en kyllingesalat før sengetid

Hver aften, inden jeg putter min etårige datter, giver jeg hende en lille godnat-snack. Det var en idé, jeg fik fra en anden forælder, som mente, det kunne hjælpe hende med at sove bedre og længere om natten. Det kommer nok ikke bag på nogen, at de fleste forældre er villige til at gøre hvad som helst for at sikre, at deres poder (og de selv!) får en ordentlig nattesøvn. Men som søvnhistoriker kan jeg ikke lade være med at se det hele i et større perspektiv. Hvor stammer vores idéer om søvn egentlig fra? Er der videnskabelig støtte for, at en snack før sengetid hjælper? Og får jeg som forælder overhovedet selv søvn nok til at tage vare på mit helbred? Det vil nok ikke overraske dig at høre, at mennesker har bekymret sig om deres søvn - og om de fik nok søvn - i rigtig lang tid. Søvn er et basalt behov for mennesker og de fleste andre levende væsener, af årsager vi først nu for alvor er begyndt at forstå. Selvom man tidligere ikke havde de samme muligheder for at undersøge søvn, som vi har i dag, forstod man stadig, hvor vigtig søvnen var. Men på samme tid er søvn ikke en universel praksis; måden vi sover på, hvornår, med hvem og hvor længe, har altid varieret alt efter tid og sted. Det er netop dét, der gør søvn til et så fascinerende emne for en historiker som mig. I denne artikel undersøger jeg, om vi kan lære noget af, hvad man i før i tiden har tænkt om søvn og søvnløshed. Selvom søvn traditionelt er blevet overset af forskere, som foretrækker at fokusere på store og dramatiske emner som 'krig' eller 'sygdom', kan studier af søvn fortælle os meget om hverdagslivet før i tiden tiden. Mange af vores nutidige forestillinger om søvn har faktisk rødder i 1800-tallet i den såkaldte victorianske tidsalder, som i britisk historie dækker over Dronning Victorias næsten 64 år lange regeringstid (fra 1837 til 1901). I det 19. århundrede ændrede verden sig radikalt. Nye teknologiske fremskridt som kunstig belysning, telegrafen og dampkraft medførte store samfundsforandringer som urbanisering og industrialisering. Pludselig kunne man arbejde og socialisere efter solnedgang, og det betød, at livet begyndte at bevæge sig ind i nattetimerne og dermed også ind i søvnens domæne. Victorianerne var bekymrede for, hvordan 'moderniteten' påvirkede deres helbred - og især deres søvn. Victoriatidens læger talte om en bekymrende stigning i søvnløshed. Som en artikel i et førende britiske lægetidsskrift påpegede: "Tidens hast og spænding anses for at være årsag til en stor del af den søvnløshed, vi hører om; og de fleste artikler og læserbreve er fulde af gode råd om at leve et roligere liv (...) Det sørgelige er, at så mange mennesker ikke er i stand til at følge disse gode råd, men er tvunget til at føre et liv præget af uro og spænding". (British Medical Journal, 1894) Så hvad gik de gode søvnråd egentlig ud på? Meget af den søvnhygiejne, som victorianske læger anbefalede deres patienter, ville ikke være helt fremmed i dag (selvom en del af rådene nok ville vække en del opsigt, mere om dem senere). Typiske anbefalinger var at få tilstrækkelig motion, sikre at soveværelset var mørkt og roligt, tage en varmepude eller en flaske med varmt vand med i seng, gå i seng på nogenlunde samme tidspunkt hver aften og begrænse indtaget af te og kaffe. Noget, der dog adskiller sig lidt, er den vægt, de victorianske læger lagde på, hvornår og hvad man spiste i timerne op til sengetid. De mente nemlig, at fordøjelsesbesvær var den mest almindelige årsag til søvnløshed, især hvis man spiste tung, fed eller krydret mad for tæt på sengetid. En anbefalet rutine gik derfor ud på at tænke nøje over, hvad man spiste i løbet af dagen - og så sørge for, at aftensmaden blev indtaget adskillige timer før sengetid. Men de mente også, at visse fødevarer kunne fremme søvnen, og derfor blev det anbefalet at spise en lille snack lige før sengetid. Typiske aftens-snacks i 1800-tallet var blandt andet kiks, varm kakao og beef tea (en slags klar suppe lavet på oksekød). Jeg tro...