Husejernes mareridt og aggressive bidræbere: Disse plagsomme arter står på spring for at indtage Danmark Den invasive havemyre: Mange kolonier små… Asiatisk daddelmusling: 'Økosystem-ingeniøren' Asiatiske gedehamse: Aggressive bidræbere Kan vi standse dem ved grænsen? Hvad gør man, når de dukker op?

Når man læser om egeprocessionsspinderen i nyhederne, kan man få indtrykket af, at den ramte Danmark som et overraskelsesangreb, vi ikke havde set komme. Men allerede siden 1996 så forskere kraftige indikationer på, at natsværmeren med de giftige larver var på vej og gradvist bredte sig gennem Nordeuropa. Spørger man professor ved Syddansk Universitet Samuel Cushman, der forsker i spredning af arter, er der ingen tvivl om, at der er mange flere mere eller mindre plagsomme arter på vej over vores grænse: "Vi lever i en verden af invasive arter nu, og spredningen er steget voldsomt de seneste årtier," siger han til Videnskab.dk. "Det sker især på grund af menneskelig eksport: Jord og planter, fødevarer, ballastvand fra skibe. Vi spreder arter rundt i hele verden, og med stigende temperaturer har mange lettere ved at klare sig længere nordpå." Videnskab.dk har derfor bedt ham og tre andre forskere om at komme med deres bud på, hvilke nye arter vi snart kan blive invaderet af, og hvordan vi håndterer dem. Nogle artsbetegnelser er svære at afkode. Andre er ligetil: For eksempel 'den invasive havemyre' (Lasius neglectus). "Den ligner meget den almindelige sorte havemyre (Lasius niger), der allerede lever i Danmark. For de fleste vil det nok være svært at se forskel med det blotte øje," siger Rasmus Stenbak Larsen, biolog med speciale i myrer hos Biologisk Institut ved Københavns Universitet. Men der er en afgørende forskel, der kan gøre livet surt for mange hus- og haveejere og eventuelt landmænd og gartnerier: "De danner superkolonier, så når de er etableret, er der mindst 10 gange så mange af dem som almindelige havemyrer. Måske endda endnu værre." Til forskel fra den almindelige sorte havemyrer, der kun har én dronning per koloni, har invasive havemyrer ikke noget loft for, hvor mange dronninger der er plads til i samme koloni. "I stedet for at konkurrere med nabokolonien arbejder alle kolonierne sammen i en kæmpe superkoloni" forklarer myreforskeren. Den invasive havemyre er altså ikke værre end de myrer, vi allerede kender, på individniveau. Men 10 gange så mange myrer tidobler størrelsen af problemer. Superkolonierne kan underminere fortovsfliser og brosten, indtage huse og elektriske systemer. Ligesom andre myrer beskytter den blad- og rodlus mod rovdyr for at spise deres sukkerholdige afføring kaldet honningdug. Mange flere myrer betyder altså mange flere bladlus, der kan hæmme væksten af planter, frugttræer og så videre. Ifølge Rasmus Stenbak Larsen er det blot et spørgsmål om tid, før den indtager Danmark. "Den har spredt sig gennem Europa i flere år og er allerede i England og Rostock lige syd for grænsen, hvor den formentlig er importeret ind med en potteplante eller et træ. Jeg havde faktisk troet, at den ville have været i Danmark for flere år siden." En af de arter, forskerne holder øje med i vandet, er blåmuslingens asiatiske kusine, som man bestemt ikke ønsker at se til en dansk muslinge-familiesammenkomst: Arcuatula senhousia eller 'asiatisk daddelmusling', som den ofte kaldes på dansk. "Den er lille, bliver op til 3,5 centimeter og minder om en blåmusling," forklarer K. Thomas Jensen, der er lektor emeritus ved Sektion for Akvatisk Biologi ved Aarhus Universitet. "De kan etablere sig på både hårde substrater som sten og muslingeskaller, men også på sandbund og havgræsser som for eksempel ålegræs, som den kan være til stor gene for." En af udfordringerne, daddelmuslinger medbringer til deres nye miljø, er begrænset ilt ved bunden, hvor de har lagt sig i et tæt dække. Det kan skade nogle af de organismer, der lever på hav- og fjordbunden, mens nye arter kan indtage overfladeområdet. "Det er en af de arter, vi kalder for 'økosystem-ingeniører', fordi den skaber særlige forhold på havbunden, der kan skade nogle arter og begunstige andre." Arten blev første gang registreret i Europa i 2002 syd for Bordeaux og har gradvist bevæget sig nordpå sammen med flere hedebølger og varme sommermåneder. I 2011 dukkede den op ...