Hvad skete der med de danske jæger-samlere, da stenalderbønderne kom?

"Det er altså virkelig fantastisk for en som mig, at de laver den her film." Sådan lyder det begejstret fra Niels H. Andersen, da Videnskab.dk fanger ham på en telefonforbindelse fra hans kontor på Moesgaard. Her har han som seniorforsker og tidligere overinspektør i årtier forsket i den periode, som den biografaktuelle film 'Fremmed - det første opgør' handler om: 'Danmark' for cirka 6.000 år siden. Dengang hvor bønderne kom til Nordeuropa efter årtusinder med jæger-samlere, der bevægede sig rundt som nomader i naturen. "Det er en utroligt spændende periode, hvor mennesker begynder at leve helt anderledes. De får nye redskaber, nye måder at bo på, ny type af familie og generelt et helt nyt 'mindset,'" siger han til Videnskab.dk. Videnskab.dk har bedt ham og stenalderforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet om at gøre os klogere på perioden, som sidstnævnte kalder for "en stor omvæltning i menneskets historie". Lad os starte med at slå noget fast: Der fandtes ikke noget 'Danmark' for 6.000 år siden: ingen landegrænser, ingen samlede regeringer - end ikke noget sprog, der minder om dansk. Til gengæld var der indtil til da (og lidt længere) en helt anden levemåde og hverdag, end vi kender til. "Det var en jæger-samlerkultur, som vi også kalder for ertebøllekulturen. Man levede i familiegrupper på omkring 10-12 mennesker, der levede af nødder og bær, østers, de sankede i fjorden, og det vildt, de jagede i urskoven," forklarer Niels H. Andersen. Det ved man blandt andet fra fund af køkkenmøddinger ved vandområder, dyreknogler og lignende - oftest inden for en radius af omkring 20 kilometer, som stenalderfolkene bevægede sig rundt i efter årstiderne. Hele den levemåde er formentlig også afspejlet i religionen og natursynet. Det fortæller Lasse Vilien Sørensen, der er seniorforsker med særligt fokus på stenalderen ved Nationalmuseet: "De var afhængige af, hvad naturen kunne give dem, så de har haft en animistisk indgangsvinkel til tro. Træerne var hellige for dem, vandløbene var hellige, bæverne, der gav dem skind, var hellige, østers var hellige og så videre." Men sådan blev det ikke ved med at være. For længere sydpå vandt et helt nyt livssyn frem. Over omtrent 1.000 år - alt imens menneskene på dansk grund generation efter generation levede som jæger-samlere - udviklede landbruget sig i andre dele af datidens verden. Det krævede innovation og nye opfindelser: bedre økser, lerkar, kværnsten, mere faste bebyggelser til dem selv og husdyrene, gødning til jorden og meget mere. "Ens tid som bonde skulle organiseres helt anderledes, end hvis du vandrede fra sted til sted efter sæsonen," istemmer Niels H. Andersen. "Du skulle planlægge næste sæson. Du skulle gemme noget korn eller skaffe nyt til næste forår. Du skulle holde markerne fri for fugle og mus, der ikke måtte spise kornet. Du skulle holde dine dyr raske og sunde." Også familiestørrelserne ændrede sig. "Kvinderne kunne få flere børn, fordi der var mere mad, og fordi de ikke skulle bære rundt på dem hele tiden. Børnedødeligheden faldt, så der skete en stor befolkningstilvækst," siger Lasse Vilien Sørensen, der i øvrigt var konsulent på den nye stenalderspillefilm. Det betød en anden form for økonomi og samhandel - og ikke mindst et andet syn på natur og religion, påpeger seniorforskeren fra Nationalmuseet. "De tog kontrol med naturen frem for at leve på dens præmisser, kan man sige. De fjernede skoven for at gøre plads til at dyrke afgrøder. Så de tilbad i højere grad Solen og vejret, som de var afhængige af i forhold til høsten, frem for genstandene i naturen." Der var altså to vidt forskellige livssyn og levevilkår, der dominerede i den nordeuropæiske stenalder for omkring 6.000 år siden. Men en forandring var på vej nordpå. "Nogle af de her bønder har sandsynligvis sendt spejdere nordpå for at kigge efter områder med vand, flint og bedre jord. Der har nok været en form for fortrop, der begyndte at rydde skoven for at gøre klar til nye landbrug, hvor flere familier ...