Hvordan 10.000 danskere kan hjælpe os med at skræddersy sundhedspleje til den enkelte

Halvdelen af alle voksne danskere lever med fedme, type 2-diabetes eller hjertekarsygdomme - udbredte sygdomme som påvirker hverdagen. Der er stor sandsynlighed for, at du - eller én, du holder af - lider af én eller måske endda flere af disse sygdomme. Disse indbyrdes forbundne stofskiftesygdomme, som på verdensplan er den hyppigste dødsårsag, er en kæmpe udfordring for vores sundhedsvæsen. Det er ikke ligefrem opløftende læsning, men det hele er ikke jammer og elendighed. Ved vores forskningscenter CBMR ved Københavns Universitet forsøger vi at skabe et videnskabeligt grundlag for at forbedre vores fremtidige sundhedsvæsen. Hvordan? Ved at forbedre vores evne til at forudsige, diagnosticere, forebygge og behandle sygdomme, der rammer hjerte-kar-systemet og stofskiftet (kardiometaboliske sygdomme). Vi har for nylig søsat Danmarks største screeningsprojekt af sin slags, ledet af professor Ruth Loos, hvor vi indsamler utroligt detaljeret information fra tusindvis af individer. Det er et projekt, hvor du - uanset om du lider af en kardiometabolisk sygdom eller ej - kan bidrage til at skabe det videnskabelige grundlag, der kan ændre vores nuværende forståelse af sundhed og sygdom. Og det kan være med til at forbedre vores sundhedsvæsen og samfund markant. Det er nu muligt at tilmelde sig (se link nederst i artiklen). Men først vil vi gerne fortælle dig lidt mere om projektet og det hul i forskningen, som vi prøver at udfylde. Overvægt, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme er udbredte sygdomme, men hvordan sygdommene viser sig udvikler sig, og hvilke konsekvenser de har, er forskelligt fra person til person. Efter mange års forskning begynder forskere nu at få en bedre forståelse af, hvad der er årsag til disse sygdomme, og hvordan de udvikler sig. Og én ting står klart: Ikke alle befolkningsgrupper er ens. Så i stedet for at se på en befolkning som 'ensfarvet' tager præcisionssundhed (engelsk: 'precision health') højde for, at befolkningen består af 'blå', 'grønne', 'gule' og 'lilla' grupper af individer, som alle har brug for forskellige behandlinger, selvom de har den samme sygdom. Tag for eksempel type 2-diabetes: Vi ved, at sygdommen rammer folk forskelligt. Der findes grupper med type 2-diabetes, som har større risiko for at udvikle bestemte komplikationer, eller som reagerer forskelligt på visse typer medicin. Tilpasning af indsatsen (i form af forebyggelse eller behandling) til forskellige 'farvegrupper' er udtryk for en mere proaktiv og personlig tilgang til sundhed - og det er kernen i præcisionssundhed. Det fører os til det hul i forskningen, vi prøver at udfylde: Hvordan opdeler vi mennesker i forskellige farver? Da forskere først begyndte at undersøge præcisionsmedicin, antog de, at genetikken ville være nøglen til at kategorisere folk og tildele dem 'farver'. For eksempel er Metformin, som er den mest anvendte medicin til behandling af type 2-diabetes, men en del patienter har en genvariation, der gør, at Metformin ikke virker lige så effektivt som hos personer, der ikke har denne variant. Hvis lægen kender patientens genotype, kan man bedre forudsige, hvordan medicinen virker - og måske tilbyde en anden dosis eller en helt anden behandling. Men forskningen har vist, at genetik alene ikke er præcis nok til at farvekategorisere mennesker. Selvom genetisk information kan være præcisionssundhedens 'anker', har vi brug for langt mere viden om en persons helbred - på forskellige tidspunkter i livet - og fra mange tusinde mennesker. Disse detaljerede oplysninger vil hjælpe os med at afdække, hvilke aspekter af en persons helbred der har størst betydning for sygdomsrisikoen senere i livet. For at udfylde dette hul i forskningen har vi lanceret 'Danish Precision Health Initiative' (DELPHI). Formålet med DELPHI er at indsamle en hidtil uset detaljegrad af sundhedsoplysninger om studiets deltagere i løbet af de næste 25 år. Vi vil blandt andet foretage ultralydsscanninger af blodårerne, scanne leverens tilstand og knoglerne...