Hvordan Grønland snød corona - og hvad vi kan lære af det

Forestil dig et land, der på trods af et højt antal smittede formåede at undgå de værste konsekvenser af COVID-19-pandemien. Dét land er Grønland. For fem år siden, i marts 2020, da coronavirus begyndte at nærme sig Grønland, arbejdede jeg som læge på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Jeg oplevede både professionelt og personligt, hvor sårbar Grønland var i situationen: Et begrænset sundhedsvæsen, store afstande og en befolkning med mange kroniske sygdomme. Derfor kunne Grønland blive særligt hårdt ramt, hvis pandemien for alvor slog til. Et par år senere var det tydeligt, at det ikke gik, som jeg og mange andre frygtede. Grønland klarede corona fantastisk. Det gjorde mig nysgerrig. I mit ph.d.-projekt forsøgte jeg derfor at finde svar på spørgsmålene: Hvorfor klarede Grønland sig så godt? Og kan andre lande lære noget af Grønlands håndtering af corona? Én ting, Grønland gjorde godt, var at handle hurtigt og beslutsomt. Grænserne blev lukket, og samfundet blev periodevis nedlukket i pandemiens første måneder. Som læge i Nuuk mærkede jeg den enorme indsats, der blev lagt i sundhedsvæsenet for at forberede sig på en mulig krise - med beredskabsplaner og andre tiltag, der skulle sikre, at man var klar til at håndtere det værste. Mundbind, håndsprit, fysisk afstand og en tæt monitorering af, om smitten var på vej til landet, var blot nogle af tiltagene. Men de tiltag var jo også til stede i mange andre lande. Så hvad var Grønlands hemmelige superkraft? I den første lange periode af pandemien blev sporadiske corona-tilfælde opdaget blandt rejsende, men i lang periode var der ingen lokal smitte i Grønland (alle smittede var tilrejsende eller kontakter hertil, som blev hurtigt opdaget og isoleret). Takket være grænselukninger og effektiv smitteopsporing lykkedes det stort set at holde coronavirus ude af landet i begyndelsen. Det gjorde det muligt for grønlænderne at leve en relativt normal hverdag inden for landets grænser, selvom de stadig måtte tage nogle forholdsregler og senere lade sig vaccinere. Mens corona-pandemien rasede i resten af verden, kom smitten først for alvor til Grønland i efteråret 2021 (se figur om lidt) - halvandet år efter pandemiens begyndelse. På det tidspunkt havde stort set samtlige andre lande på Jorden været igennem mindst én corona-bølge. Dér har vi en vigtig del af svaret: At Grønland lykkedes med at holde pandemien væk i 18 måneder var altafgørende. Hvad skete der så, da corona endelig kom til Grønland i efteråret 2021? Mange blev smittet, men kun få lod til at blive alvorligt syge. Meget få havde behov for hospitalsindlæggelse, ingen krævede respiratorbehandling som i mange andre lande, og blot 11 personer døde af COVID-19 i løbet af de første to år. Når man sammenligner med de langt mere dystre tal fra resten af verden, fremstår Grønlands historie som en imponerende undtagelse: Først i vinteren 2021-2022 begynder de grønlandske tal for alvor at ligne Danmark. Nu er det Omikron-varianten, der rammer: Så hvorfor gik det ikke, som vi frygtede? Hvordan kunne et af de mest udsatte lande beskytte sin befolkning så effektivt? At skulle podes for corona husker vi nok alle. Det var ikke en rar oplevelse. For at rejse til Grønland under pandemien var det et krav at blive testet og kunne fremvise en negativ corona-test før afgang. I nogle perioder af pandemien var det også et krav for rejsende at være i karantæne og blive testet igen efter ankomst til Grønland. Grønland havde en betydelig fordel i kampen mod pandemien: Som en ø havde de mulighed for at kontrollere og screene alle rejsende, som kom til landet. Det er smart, når man vil holde en smitsom sygdom som corona ude. At pode og kontrollere samtlige rejsende krævede mange ressourcer fra de grønlandske myndigheder, men det viste sig at være afgørende. Min forskning har vist, at en sådan strategi, anvendt tidligt i en pandemi, kan forsinke smittespredningen i en helt afgørende grad. Det var præcis, hvad der skete i Grønland. Denne forsinkelse gav myndigh...