Hvorfor bliver vi tiltrukket af nogle mennesker og ikke andre?

Vi kender det alle sammen – det der med, at der er nogle, vi straks klikker med, får lyst til at lære bedre at kende og måske endda blive kærester med. Men hvad er det egentlig, der afgør, om vi bliver tiltrukket af andre mennesker? Det spørgsmål har Videnskab.dk's Ungepanel stillet, og redaktionen har sendt det videre til tre forskere, der svarer fra hvert deres fagområde: Psykologi ser på, hvordan psykologiske og mellemmenneskelige/sociale processer påvirker vores adfærd, tanker og følelser. Neurobiologi beskriver, hvordan hjernen påvirkes, når vi møder nogen, vi finder attraktive. Der kan være andre mekanismer på spil, når det drejer sig om at vedligeholde et forhold. Sociologi ser på samfundets regler og strukturer: Hvilke muligheder har vi? Hvilke normer styrer, hvad vi synes er attraktivt? I denne artikel får du ikke én sandhed, men derimod nogle forklaringer på nogle af de mange parametre, der er med til at afgøre, hvorfor vi bliver tiltrukket af dem, vi gør. Nedenfor kan du læse de tre forskeres svar. Psykologen: Tiltrækning opstår, når vi føler os set og accepteret Af Hanne Nørr Fentz, aut. psykolog, ph.d, i klinisk psykologi, Forskningenhed for par og familier, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Set fra et psykologisk perspektiv er tiltrækning tæt forbundet med følelsesmæssige erfaringer og oplevelsen af tryghed i relationer. Mennesker er grundlæggende sociale væsener, og fra fødslen er vi afhængige af at knytte os til andre for at overleve. Den måde, vi tidligt lærer, at nærhed, omsorg og opmærksomhed gives på, former vores forventninger til kærlighed senere i livet. I mødet med et menneske, man er ved at lære at kende, opstår og uddybes tiltrækning gennem et gensidigt positivt samspil. Et centralt psykologisk begreb er responsivitet: oplevelsen af, at den anden lytter, forstår og reagerer hensigtsmæssigt på det, man viser eller fortæller. Når et menneske deler personlige og ofte sårbare tanker eller følelser og bliver mødt med interesse, accept og omsorg, opstår der en følelse af følelsesmæssig kontakt. Det er her, intimiteten begynder at vokse. Derfor bliver vi ofte tiltrukket af mennesker, der får os til at føle os trygge, set og værdsat, for eksempel gennem øjenkontakt, opmærksomhed og det at blive taget alvorligt. Tiltrækning handler altså ikke kun om udseende, særlige egenskaber eller sociale faktorer, men i høj grad om, hvordan vi har det i den andens nærvær. Samtidig tiltrækkes vi oftere af mennesker, der ligner os selv i værdier, livssyn og måde at være i relationer på, sandsynligvis fordi de opleves som mere genkendelige. Forskelle kan virke spændende i starten, men over tid kan netop forskelle i behov for nærhed, struktur eller personlig frihed føre til konflikter og udfordre relationen. Skal kærligheden holde på den lange bane, kræver det, at vi aktivt vælger at holde interessen, accepten og omsorgen - særligt for hinandens forskelligheder - ved lige. Kærlighed handler derfor både om forelskelse og om, hvordan to mennesker følelsesmæssigt kan mødes og fungere sammen over tid. Neurobiologen: Hjernen foretager en ultrahurtig vurdering Af professor Gitte Moos Knudsen, Neurocentret Righospitalet og Københavns Universitet Ansigter har en meget stor påvirkning på hjernen, givetvis fordi det er vigtigt meget hurtigt at vurdere, om det er en venligtsindet person, der står foran dig – eller om det kan være en fjende. Denne vurdering foretager hjernen ultrahurtigt, hurtigere end at man når at registrere det bevidst. Et ansigt, man kender, eller som forekommer familiært (det vil sige minder om den gruppe af mennesker du har tæt omkring dig og stoler på), vil alt andet lige have større chancer for at blive opfattet som attraktivt. Når hjernen registrerer en attraktiv person, aktiveres hjernens belønningssystem. Visse ansigtstræk går på tværs af kulturer igen som attraktive, det er især symmetriske ansigtstræk og et smilende ansigt. En lidt langsommere proces opstår, når man begynder at lære hinanden nærmer...