Hvorfor æder vilde spækhuggere ikke mennesker? Legesyge hvaler Legen er blevet lidt farlig En kost, der spænder vidt Måske smager vi ikke godt To andre teorier

En begivenhed, der står i stærk kontrast til det billede, man måske havde fået af spækhuggere fra filmen Befri Willy, skete for syv år siden. For første gang observerede man en gruppe spækhuggere (Orcinus Orca), der angreb og spiste en blåhval (Balaenoptera musculus). Det skriver forskere i et australsk studie fra 2022. Spækhuggeren lever altså godt op til det engelske øgenavn 'killer whale'. Den er stort set altædende, og det er nok det, der har fået vores læser Magnus til at tænke: "Spækhuggere er havets kongerovdyr, de æder alt fra sæler til hvidhajer og kan sågar dræbe blåhvaler, når de jager i flok. Men hvorfor går de ikke efter mennesker? Der har, så vidt jeg ved, aldrig nogensinde været et eksempel på, at vilde spækhuggere har angrebet mennesker. Hvorfor ikke?," skriver Magnus til vores brevkasse, Spørg Videnskaben. Vi har sendt spørgsmålet videre til Magnus Wahlberg, lektor ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet og forsker i havpattedyr, og Mia Lybkær Kronborg Nielsen, postdoc ved Institut for Ecoscience - Havpattedyrforskning på Aarhus Universitet, som blandt andet har forsket i spækhuggerflokkes interne forhold. Som sagt er spækhuggeren et 'kongerovdyr'. Den har ingen naturlige fjender, som den skal svømme rundt at passe på. Manglen på naturlige fjender i havene giver spækhuggerne mere overskud. Det bruger de på at lege og udforske deres omgivelser. "Spækhuggere gør alle mulige sjove ting, de er meget opfindsomme," siger Magnus Wahlberg om spækhuggernes adfærd. "De er meget legesyge og også en smule overlegne, for der er ikke rigtig nogen, der truer dem." Nogle gange leger de med hinanden, og andre gange vil man måske mene, at de leger med 'maden'. Det er nemlig ikke noget nyt syn, at de kaster rundt med bevidstløse fisk eller andre havdyr. Der findes studier, der beskriver, hvordan spækhuggere kan finde på at slå andre havdyr ihjel uden at spise dem. Nogle gange er det leg, andre gange er det jagttræning for ungerne, tyder det på. "De lever i meget stabile flokke og udvikler deres egne jagtteknikker, som kan være meget komplicerede. De lærer dem så videre til ungerne," siger Magnus Wahlberg. Der har ikke været direkte angreb mod mennesker fra vilde spækhuggere, men Mia Lybkær Kronborg Nielsen har alligevel oplevet, hvor nysgerrige de store havpattedyr kan være. "Når man skal have information om spækhuggere, er vi ude på vandet. Spækhuggerne kan godt finde på at svømme tæt på vores båd for lige at finde ud af, hvad vi er for nogen," fortæller Mia Lybkær Kronborg Nielsen. Men spækhuggerne langs Portugals kyst har også en leg, der kan gøre os mennesker bange: De angriber både. Selvom der ikke er en tydelig og konkret forklaring på, hvorfor spækhuggerne angriber både, peger et studie på, at det muligvis skyldes et sammenstød mellem en hun-spækhugger og en båd. Både Mia Lybkær Kronborg Nielsen og Magnus Wahlberg har også andre teorier om bådsænkningerne. "Jeg tror næppe, det har noget at gøre med os mennesker. Spækhuggere er opmærksomme, så måske de har opfanget, at der fiskes fra nogle af de her både, og at bådene er lig med mad," siger Mia Lybkær Kronborg Nielsen. "I de tilfælde, hvor spækhuggerne angriber en båd og sænker den, er de ret ligeglade med menneskene om bord. Når menneskene ligger og flyder rundt, efter båden er sunket, svømmer spækhuggerne væk," beskriver Magnus Wahlberg lettere grinende over telefonen. Men betyder det så, at de absolut ikke vil spise os? Spækhuggere lever i flok, ligesom vi mennesker gør. Flokkene er forskellige og opfører sig forskelligt. Faktisk er der også en lille genetisk forskel mellem nogle af flokkene, viser et studie fra 2016. Kort sagt har spækhuggere kultur. Eksempelvis spiser de forskelligt fra flok til flok. Spækhuggerens kost kan også variere drastisk fra nord til syd. "Spækhuggere i Nordatlanten spiser sild og har nogle bestemte måder, de styrer sildeflokkene på. Så findes der også dem på den sydlige halvkugle, som kaster sig op på strande for at få fat på sælung...