Hvorfor opstår storme ofte om fredagen? Vores liv er fuld af tilfældigheder

Fredag den 23. februar 2024 blev Danmark ramt af stormen Rolf. En skarpsindig TV2-bruger spurgte husmetrologen, hvordan det kunne være at storme altid ramte på en fredag. Meteorologen svarede fornøjet, at det var en interessant iagttagelse. Det viste sig nemlig, at otte ud af de seneste tyve storme (inklusiv Rolf) opstod på en fredag. Det kan virke fjollet at tro, at bestemte ugedage skulle være særlige stormdage, men det giver anledning til en større snak om tilfældigheder, og hvordan de gennemsyrer vores liv. Hvis du kaster en terning, og den viser seks øjne, vil du næppe blive overrasket. Men forestil dig nu, at du kaster terningen fire gange mere og ser, at de alle er seksere. Selvom denne sekvens er nøjagtig lige så sandsynlig som enhver anden sekvens på fem slag, vil du nok være ganske forbløffet. Mange af os har nok studset over pudsige sammentræf, ligesom TV2-brugeren og de mange fredagsstorme, og har forsøgt at finde en større mening i hverdagens tilfældigheder. Det er næsten, som om hjernen insisterer på at ophøje ethvert mønster til noget dybt betydningsfuldt. Uden omtanke kan vi ende med at forstå verden gennem tilfældigheder. Fænomener er som kast med en terning Lad os antage, at flere hundrede personer hver kastede en terning fem gange. Resultatet kunne se ud på følgende måde: Blandt de første tre personer er der intet bemærkelsesværdigt, men bevæger vi os længere ned af listen, ser vi et klart mønster mellem person 1 og 140: Tre og fem har byttet plads! Går vi endnu længere ned, ser vi igen et interessant sammenfald: Person 1 og person 233 har slået nøjagtig samme slag. Fra terninger til børnefødsler Nu er terningkast ikke det mest ophidsende eksempel, så lad os i stedet forestille os, at terningen repræsenterer et fænomen i et givent år. Gentagne kast svarer altså til flere årlige observationer af fænomenet. Terningen kan for eksempel repræsentere det årlige antal ynglende storkepar, børnefødsler, højresvingsulykker, storme, arbejdsløse, klamydiatilfælde eller den årlige gennemsnitstemperatur, inflation eller meget andet. Gentager vi øvelsen fra før, ved vi, at markante sammenhænge før eller siden vil opstå, selv hvis fænomenerne intet har med hinanden at gøre. Resultatet ses nedenfor (bemærk at det er opdigtede tal). Her kan vi se, at antal storkepar steg kraftigt i 'år 3' samtidig med at der skete en stigning i antallet af børnefødsler og gennemsnitstemperaturen. Temperatur kan naturligvis have indflydelse på antallet af ynglende storke, men at der skulle være en sammenhæng mellem børnefødsler og storke er gammel folketro. Modsat vores terninger fra før, hvor mønstrene bestemt var et resultat af tilfældigheder, er vi i dette virkelige eksempel i en situation, hvor vi ikke kan afgøre om det er tilfældigheder, der er på spil, eller om mønstrene har årsagsforklaringer. Tilfældig sammenhæng eller årsagssammenhæng? Kigger vi på flere fænomener (kaster med flere terninger), og måske over en større tidshorisont (slår flere gange per terning), vil der med sikkerhed dukke flere spøjse sammenhænge op. Eksempelvis kunne man finde, at klodens ældste mennesker ofte springer morgenmaden over. Eller måske fandt man en positiv sammenhæng mellem et lands forbrug af kul og borgerens lykkefølelse. Har vi nu fundet en diæt til et langt liv? Og bør alle lande se at få fyret op for kulafbrændingen for at gøre befolkningen lykkelig? Med andre ord: Er disse sammenhænge et udtryk for tilfældighed, på samme måde som et kast med en terning, eller er der tale om en egentlig årsagssammenhæng? Hvis man er trænet i statistik og data, vil man hurtigt indse, at det er den velkendte korrelation-kausalitets fælde: At to fænomener følger hinanden betyder ikke nødvendigvis, at den ene forårsager den anden. For om 10 generationer kan de ældste én procent vise sig at være dem, der spiser store morgenmåltider. Og måske skyldes borgernes lykkefølelse ikke, at landet afbrænder meget kul, men helt andre omstændigheder. Tendens til overmod Mange af ...