Hvornår er det okay at dele et billede af ekskæresten?

Forestil dig denne situation: Amalie er 17 år og går i 2.g. For tre måneder siden slog hun og kæresten op, men hun har stadig mange billeder af ham på telefonen. Blandt andet nogle, hvor han er nøgen, og hvor, Amalie synes, han ser virkelig godt ud. Dem viser hun til sin nye veninde i et fortroligt øjeblik. Da Amalie viste billederne, handlede det slet ikke om at være led overfor ekskæresten. Det handlede i stedet om, at hun havde et hyggeligt og fortroligt øjeblik med sin veninde. Det ændrer bare ikke på, at Amalie delte et intimt billede af et andet menneske uden samtykke og dermed krænkede ham digitalt. Samtidig involverede hun sin veninde i noget, der faktisk er ulovligt, uden at veninden havde bedt om det. Fortællingen er opdigtet, og Amalie findes ikke i virkeligheden. Men den spejler de historier, jeg har hørt, når jeg har talt med unge som en del af min forskning i seksualiserede digitale krænkelser. I denne artikel kan du læse mere om, hvad en seksuel digital krænkelse egentlig er og om den ungdomskultur, hvor krænkelserne sker. Red Barnets SletDet Rådgivning, som yder støtte til unge der oplever digitale krænkelser, definerer Digitale Krænkelser som 'ubehagelige oplevelser på digitale platforme'. Det er således oplevelser, som kan indebære at føle sig 'truet, udnyttet, tvunget, ydmyget, ked af det, seksualiseret, diskrimineret, bange eller bekymret'. De digitale krænkelser, jeg undersøger i min forskning, handler om deling af intime billeder uden samtykke og defineres som 'seksualiserede digitale krænkelser'. 'Seksualiserede digitale krænkelser' er ligeledes et paraplybegreb, der for eksempel også indebærer redigering af andres billeder, så de fremstår seksuelle eller uopfordrede seksuelle beskeder eller billeder. Ikke alle digitale krænkelser er ulovlige, men når det gælder eksemplet med Amalie er svaret faktisk soleklart, selvom hændelsen kan virke harmløs. Det er ulovligt. Ifølge Straffelovens §232 er det nemlig ulovligt at krænke andres blufærdighed og ifølge Straffelovens §264d skal man beskytte andres privatliv. Det betyder, at man for eksempel ikke må producere eller dele intime billeder eller videoer af andre uden deres klare, frivillige samtykke - uanset hvor få man viser det til og uanset intentionen. De historier, der ofte får mest opmærksomhed i medierne, er de tilfælde, hvor seksualiserede digitale krænkelser er ekstremt grove og tydeligvis ulovlige. Det har for eksempel handlet om cirkulerede mapper med nøgenbilleder af piger fra hele landet eller brutale hævnpornofora, hvor brugere deler billeder og nedværdigende kommentarer af eks-partnere eller såkaldt sextortion, hvor intime billeder bruges som afpresning. For nylig har også sager om deepfake-pornografi, hvor ofres ansigter manipuleres ind i pornografiske billeder eller videoer ved hjælp af AI, skabt store overskrifter både herhjemme og internationalt. De fleste kan nemt blive enige om, at de eksempler er langt over grænsen både når det gælder vores lovgivning og moral. Men hvad så med de situationer, der ligner Amalie og venindens? Hvor billeder og videoer deles i små fora, hvor materialet måske ikke engang sendes, men fremvises på telefonen? Hvor det ikke handler om at udskamme personen på billedet, men om at styrke relationer til dem, man viser billedet til? Min egen forskning, som endnu ikke er publiceret, men som baseres på et større spørgeskema og en række workshops med gymnasieelever, tyder på, at det er den type deling, der er mest almindelig blandt unge. Og at mange ikke oplever det som særlig problematisk, når motivet er uskyldigt, og når delingen ikke efterlader digitale spor. De mere subtile eksempler på krænkende billeddelinger understreger, at der er et stort behov for opmærksomhed på den rolle, som seksualiserede billeddelinger kan spille i ungdomslivet. Instagram, Snapchat, Photo Roulette, TikTok og lignende platforme har for længst gjort delinger af visuelt materiale af en selv eller andre til en helt naturlig del af unge mennesk...