I 1930'erne ville teknokratisk bevægelse også udvide USA's territorium med Canada og Grønland

En bevægelse, der ønsker at skabe én samlet nation for hele det nordamerikanske kontinent, som strækker sig fra Panama til Nordpolen, lyder i dag meget bekendt. Det er heller ikke en ny idé. I 1930'erne blomstrede den såkaldte Technocracy Incorporated eller 'teknokrati-bevægelse' kortvarigt op. Bevægelsen havde store visioner for, hvordan de kunne omorganisere det amerikanske samfund. De havde planer for at gøre det af med spild og frås og gøre Nordamerika effektiv og produktiv ved hjælp af teknologi og videnskab. Teknokraterne foreslog at indlemme Canada, Grønland, Mexico og dele af Mellemamerika i USA til én samlet nation for hele det nordamerikanske kontinent, som de kaldte 'Technatet'. 'Technatet' skulle styres af teknokratiske principper snarere end af nationale grænser og de traditionelle politiske fløje. Idéen ser ud til at være genopstået, hvis vi ellers kan tage en række nylige udtalelser fra Trump-administrationen om at indlemme Canada i USA for gode varer. Også nedskæringsprojektet US Department of Government Efficiency (Doge) - oprettet på initiativ fra præsident Donald Trump og ledet af tech-milliardæren Elon Musk - har skitseret en vision om øget effektivitet ved at finde steder i statsapparatet, hvor der kan spares penge. Det skal gøres ved at skære ned på bureaukrati og medarbejdere samt skaffe sig af med ledere af organisationer og embedsmænd, som angiveligt er ude på at fremme 'woke' værdier (for eksempel mangfoldighedsinitiativer). Denne tilgang, hvor man i dén grad går til den med grovfilen, stemmer også overens med en del af teknokraternes idéer. I februar hævdede Elon Musk: "Vi har virkelig kontrollen over bureaukratiet i modsætning til folkestyret - demokratiet". Teknokraterne betragtede folkevalgte politikere som inkompetente og ønskede at erstatte dem med videnskabsfolk og ingeniører, som 'objektivt' skulle forvalte ressourcerne til gavn for samfundet. "Folket stemte for en omfattende regeringsreform, og det er, hvad folket får," sagde Elon Musk til journalister efter et nyligt besøg i Det Hvide Hus. 1930'ernes teknokrati-bevægelse var en oplysnings- og forskningsorganisation, der gik ind for en grundlæggende omorganisering af de politiske, sociale og økonomiske strukturer i USA og Canada. Bevægelsen tog udgangspunkt i en bog kaldet 'Technocracy' fra 1921 af ingeniøren Walter Henry Smyth, som beskrev nye idéer om ledelse og videnskab. Bevægelsen fik stor opmærksomhed under Den Store Depression, som var en dramatisk og verdensomspændende recession, der hærgede i årene 1929-1933 med massearbejdsløshed og økonomisk krise. Det var en tid, hvor omfattende økonomiske fejlslag førte til radikale idéer til systemiske forandringer. Teknokratiet appellerede til personer, der så teknologiske fremskridt som en potentiel løsning på økonomisk ineffektivitet og ulighed. Teknokraterne vandt hovedsageligt gehør som følge af ingeniøren og økonomen Howard Scotts arbejde, såvel som en gruppe ingeniører og akademikere fra Columbia University. I 1932 grundlagde Howard Scott Technical Alliance, som senere udviklede sig til Technocracy Inc. Howard Scott og hans tilhængere holdt foredrag, publicerede pjecer og tiltrak en stor tilhængerskare, især blandt ingeniører, forskere og progressive tænkere. Bevægelsen har muligvis påvirket udformningen af fremtidige koncepter som for eksempel planlægning af lokalsamfund og økonomier ved hjælp af mere automatisering. Bevægelsens ideologiske grundlag byggede på troen på, at videnskabsfolk og ingeniører skulle have bemyndigelse til at træffe alle afgørelse om industriel produktion og distribution. Fortalerne hævdede, at de traditionelle økonomiske systemer som kapitalisme og socialisme var ineffektive og korrupte, men at en videnskabeligt planlagt økonomi kunne sikre overflod, stabilitet og retfærdighed. 1930'erne ønskede medlemmer af Technocracy Inc at erstatte markedsbaserede økonomier og politisk styring med et system, hvor eksperter traf beslutninger baseret på data, effektivitet og...