I det nordiske teleskop på La Palma kommer danske astronomer tættere på stjernerne

Der er koldt på toppen, og turen derop er lang og besværlig. Men hvis man vil besøge det store teleskop Nordic Optical Telescope (NOT), er der ingen vej udenom. Som Videnskab.dk's udsendte har jeg vinket farvel til det milde vejr ved kysten af den kanariske ø La Palma for at begive mig op til øens højeste bjergtop, Roque de los Muchachos. Turen går langsomt opad gennem utallige hårnålesving, mens temperaturen daler, og nåleskoven erstattes af et øde månelandskab med sne på skråningerne. Heroppe, hvor udsigten er helt fænomenal, er det nordiske superteleskop placeret i en højde af 2.382 meter over havets overflade. Jeg bydes velkommen af Samuel Grund Sørensen, der her midt på eftermiddagen lige er vågnet. Han har været på nattearbejde ved NOT og har sovet det meste af dagen, men nu er han frisk og vil gerne vise teleskopet frem. "Jeg er det, man kalder 'student support astronomer' på Nordic Optical Telescope - det største teleskop, Danmark kontrollerer. Det har et hovedspejl, der er 2,56 meter i diameter, så det er et af de helt store," fortæller han. Og imponerende er det. Selve teleskopet er godt seks meter langt, og det har sin egen toetagers bygning. Heroppe ligger en række europæiske teleskoper, men NOT har den smukkeste placering ganske tæt på toppen af bjerget, hvor det knejser over de øvrige teleskoper på bjergryggen. Nogle gange kommer skyerne kravlende op og dækker de andre teleskoper, men fordi NOT er lidt højere oppe, kan det fortsætte observationerne. Roque de los Muchachos er en af verdens absolut bedste udkigsposter for astronomer, kun overgået af de højeste tinder i Atacama-ørkenen i Chile og toppen af den inaktive vulkan Mauna Kea på Hawaii. I højderne er der nemlig næsten altid stjerneklart om natten, og lyset fra stjernerne skal ikke igennem så meget af atmosfærens urolige luft og vanddamp, der kan forstyrre målingerne. Desuden er der bælgmørkt om natten. Roque de los Muchachos ligger midt på øen langt fra alting, men selv nede ved kysten er lysforureningen begrænset. Nattemørket er beskyttet ved lov, så både på La Palma og den del af naboøen Tenerife, der vender mod øen, er udendørsbelysningen dæmpet. Gadelygter peger altid nedad og lyser med et ret svagt, gulligt lys. Helt ekstraordinært har jeg fået lov til at blive oppe ved teleskoperne efter mørkets frembrud. Normalt er det kun astronomer, der må være på toppen af bjerget om natten. En bom spærrer vejen, og vagter holder øje med, at uvedkommende ikke kommer ind på området. Teleskopernes følsomme instrumenter skal nemlig ikke forstyrres af lyset fra billygter eller lommelygter. Nogle gange kommer astronomerne på besøg og benytter teleskopet, andre gange får de hjælp til at foretage observationerne af sådan nogle som Samuel Grund Sørensen, der er fysikstuderende fra Aarhus Universitet, og som er blevet oplært i at bruge teleskopet. "Man kan sige, jeg er i praktik som astronom. Vi er en lille gruppe nordiske studerende, der typisk bor på La Palma i et år, mens vi passer vores studier. Og så observerer vi med NOT tre-fire gange om måneden," siger han og fortsætter: "Det er fantastisk og helt unikt at være hernede som en del af ens studie. Det er et godt miljø at være i, hvor vi lærer rigtig meget af de fastansatte. Og jeg savner ikke at cykle til universitet i regnvejr om vinteren." Generelt spiller NOT en stor rolle i uddannelsen af nye astrofysikere. De studerende kan komme til La Palma og opleve, hvad det vil sige at benytte et stort teleskop som observerende astronom. Professor Johan Fynbo fra Niels Bohr Institutet på København Universitet er med til at planlægge kurserne, og han glæder sig altid til at komme tilbage til La Palma. "Jeg skal derned igen til august. Jeg plejer at tage derned hvert år, når vi har sommerskole med studerende fra danske universiteter. Det er helt fantastisk," fortæller han og fortsætter: "På sommerskolen råder vi over teleskopet i fem nætter, hvor de studerende selv vælger, hvad de vil observere. De kan for eksempel opdage ...