"Imponerende studie": Brystkræftscreening redder liv, selv når sygdommen har spredt sig

'Tidlig opsporing redder liv', har man i årevis sagt om brystkræft. Screeningsprogrammet er derfor skabt ud fra devisen, at screening nytter, især når det fanger sygdommen i de tidlige stadier. For har kræften først spredt sig, er screeningen kommet for sent. Men den antagelse bliver nu udfordret af et storstilet studie, der har fulgt over 800.000 kvinder i perioden 2010-2022. Her har man fundet, at: Hele 60 procent af kvinder, der fik konstateret stadie-IV-kræft (hvor kræften har spredt sig til andre organer) via screening, stadig var i live efter 10 år Dette gjaldt kun for under 20 procent af de kvinder, der selv opdagede symptomerne. "Screening for brystkræft anses ofte for at være gavnligt, primært fordi det hjælper med at opdage kræft tidligt," lyder det fra to af studiets forfattere, ph.d. Amy Tickle og professor Peter Sasieni fra King's College og Queen Mary University, London. Men nu ser det altså ud til, at der også er en fordel ved screening, selv hos patienter med spredning. "Vores resultater tyder på, at selv når brystkræft er fremskreden, kan måden, den opdages på, gøre en vigtig forskel," lyder det fra de to forskere i en skriftlig kommentar til Videnskab.dk. Dansk professor roser studiet Professor, overlæge og mangeårig kræftforsker Stig Egil Bojesen, Herlev og Gentofte Hospital, kalder opdagelsen imponerende: "Jeg vidste det ikke. Oppe i mit hoved er screening til for at finde sygdommen, mens den stadig er lille og lokaliseret, for så er behandlingen altid god," siger han. Indtil dette studie var han selv af den gængse opfattelse, at hvis brystkræft opdages i stadie IV, er det lige meget, om det opdages ved screening eller ej. "For så er det skidt i alle tilfælde. Det her er nyt for mig. Der er åbenbart flere andre gode sideeffekter ved screening, end vi har vidst," siger Stig Egil Bojesen. Datagrundlaget "fås ikke bedre" Forskningen baserer sig på omfattende danske registerdata og er lavet med bidrag fra danske forskere fra Syddansk Universitet. Også her har Stig Egil Bojesen kun ros. Han kalder datagrundlaget for "noget af det bedste i verden". "Det er dansk, så det fås ikke bedre," siger han og tilføjer, at studiet desuden er udført af "to superdygtige statistikere", nemlig den danske SDU-forsker og professor Sisse Njor og den britiske forsker og professor Peter Sasieni. Resultatet af deres store arbejde er, at det nu viser sig, at screening også gavner de kræftramte kvinder, som det ellers ser allersortest ud for. Men ikke nok med det. Studiet viser også, at disse kvinder har den største fordel af, at sygdommen opdages ved screening: Efter 10 år var 61,5 procent af de screeningsopdagede patienter med stadie IV-brystkræft i live, mod kun 17,1 procent af de kvinder, der aldrig var blevet screenet og fik diagnosen via symptomer. Det svarer til en forskel i overlevelse på omkring 40 procent. Faktisk fandt forskerne, at prognosen for stadie-IV-kræft opdaget ved screening lignede prognosen for kvinder med brystkræft i stadie III: Det vil sige tre gange større sandsynlighed for at leve i yderligere 10 år end andre kvinder med brystkræft i stadie IV. Fanger stadie IV tidligere end de øvrige stadier Studiet afslører dog også et umiddelbart paradoks. For overraskende nok var der ikke den samme fordel ved screening for patienter i stadie I, II og III. Her var overlevelsen næsten identisk, uanset om kræften blev fundet ved screening eller som følge af symptomer. Det skal dog ikke tolkes, som at screening er ligegyldig i de tidlige stadier, understreger forskerne bag studiet. Tværtimod betyder det, at screening sikrer, at mange kvinder diagnosticeres i de tidlige stadier, hvilket i sig selv øger chancen for overlevelse - også takket være moderne behandling. Forskerne kalder denne effekt for "downstaging" – stadienedgradering – som betyder, at tidlig opsporing reducerer risikoen for at dø af brystkræft. Kirurgi gør en stor forskel Når fordelen ved screening alligevel ser større ud i stadie IV, skyldes det ifølge forsk...