Influenzaforsøg smittede ikke en eneste deltager
En gruppe frivillige tilbragte flere dage på et lille hotelværelse sammen med personer, der var aktivt smittet med influenza. De spillede spil, delte ting og trænede side om side under forhold, der nærmest var som skabt til at sprede virus. Alligevel blev ikke én eneste person smittet. Det overraskende resultat stammer fra et solidt designet studie, der skulle give svar på et helt grundlæggende spørgsmål: Hvordan spreder influenza sig egentlig? Influenza-virus smitter via aerosoler, som er de mikroskopiske dråber, der bliver udskilt, når en smittet person hoster, nyser eller blot trækker vejret. Smitten kan også blive overført via forurenede overflader som dørhåndtag eller mobiltelefoner, såkaldt fomit-smitte (fomitter er alle livløse objekt, der kan overføre sygdomme til en ny værtsorganisme, red.) Hvor effektivt, en virus spreder sig, afhænger af flere faktorer: Hvor meget virus en smittet person udskiller, temperatur og luftfugtighed i rummet, samt hvor tæt folk befinder sig på hinanden. Hvilke smitte-faktorer betyder mest? For at finde ud af, hvilke faktorer der betyder mest, gennemførte forskere fra University of Maryland i USA et realistisk smitteforsøg med personer, der var blevet smittet med influenza på naturlig vis. De samlede deltager-grupperne i et hotelværelse og blandede personer med aktiv influenza (kaldet 'donorer') med raske frivillige (såkaldte 'modtagere'). Formålet var ganske enkelt at se, om influenza ville smitte under forhold, der burde gøre det let for virussen at hoppe fra person til person. Trods tæt kontakt over flere dage blev ingen modtagere smittet. Metoden adskilte sig fra tidligere studier, hvor raske frivillige blev smittet med influenza med vilje. Ved at bruge naturligt smittede 'donorer' håbede forskerne på at genskabe mere realistiske smitteforhold. To versioner af forsøget blev udført: I den ene version delte 1 donor hotelværelse med 8 modtagere. I den anden delte 4 donorer hotelværelse med 3 modtagere. Donorerne var mellem 20 og 22 år, mens modtagerne var 25 til 45 år. Ideelle smitteforhold, men ingen blev smittet Hotelværelset blev holdt på temperaturer og luftfugtighed, der normalt ville fremme influenzasmitte: 22–25°C og 20–45 procent luftfugtighed. Inden deltagerne blev sat i karantæne, forseglede forskerne alle større, ukontrollerede luftveje – vinduer, døre og endda en utæthed i ventilationsenhederne – for bevidst at skabe dårlig udluftning og ringe luftkvalitet. I løbet af tre til syv dage tilbragte deltagerne timevis i det trange rum. De spillede kort i tæt afstand, deltog i danse- eller yogahold og sendte genstande som tuscher, mikrofoner og tablets rundt mellem sig. Forskerne overvågede smitten ved at måle virusmængderne i udåndingsluft, spyt og svælgpodninger fra donorerne. Også fælles genstande og selve luften i hotelværelset blev testet for viruspartikler. Alle deltagere registrerede symptomer som hoste, nys, hovedpine og andre klassiske tegn på influenza. Hvorfor blev ingen smittet? Flere prøver fra donorerne bekræftede aktiv influenzainfektion, men ingen af modtagerne testede positivt. Enkelte rapporterede milde symptomer som hovedpine, men der var intet, der tydede på egentlig smitte. Forskerne peger på tre hovedforklaringer: 1. Donorerne udskilte for lidt virus: Børn anses ofte for de største drivkræfter i influenzasmitte, men forsøget her involverede kun voksne. De voksne donorer udskilte relativt små mængder virus muligvis på grund af den konkrete influenzastamme, deres alder eller fordi de havde milde symptomer. Host og nys var sjældne, hvilket i sig selv reducerer mængden af virus i luften. 2. Modtagerne var delvist immune: Alle modtagere havde været igennem adskillige influenzasæsoner, og flere var tidligere blevet vaccineret mod influenza. En enkelt deltager var blevet vaccineret for nylig. Denne forudgående eksponering kan have givet dem en vis baggrundsimmunitet. 3. Luftstrømmen brød smittevejene: Selvom temperatur og fugtighed var sat til at fremme smitte, fors...