Iran-forsker: 5 ting, jeg ville ønske, alle vidste om landet

Krigen raser igen i Mellemøsten. Og Iran er centrum for det hele. Men hvad er Iran egentlig for et land? Måske har du hørt om et, nu stækket, atomprogram, det brutale præstestyre og en gryende revolution. Men hvad bør alle vide for at forstå det gamle persiske rige bedre? Det har Videnskab.dk spurgt Iran-forsker og lektor Rasmus Elling om. 1. Irans dybe historie er helt unik I Danmark er vikingetiden en særlig del af vores fortælling, der præger vores historie den dag i dag. I Iran er historien også en nøgle til at forstå landet, siger Rasmus Elling, der forsker ved Københavns Universitet: "Iran ser sig selv som anderledes end resten af Mellemøsten, fordi de ikke er arabere. Flertallet er persere, og de har et andet sprog og en anden kulturarv, der er tættere knyttet til samme rødder som Europa end til resten af Mellemøsten." I den sene bondestenalder, for knap 5.000 år siden, vandrede Yamnaya-folket ind i Europa fra Kaukasus og erstattede de oprindelige europæere. Men Yamnaya-folket, der er forfædre til de indoeuropæiske sprog og folk, drog også mod syd og slog sig ned i det nuværende Iran, hvor de dannede grundlaget for Det Persiske Rige. "Det persiske verdensrige er en lang og stolt del af Irans historie fra før Islam. Den stolthed kommer også til udtryk i dag," siger Rasmus Elling. "Den vigtigste drivkraft i Irans historie er nationalismen, ikke islamismen. Spørgsmålet om islam deler vandene i landet. De fleste er muslimer i landet, men der er enormt forskellige holdninger til, hvordan man er muslim, og hvor meget religion bør fylde." Blandt sekulære nationalister er perserrigets stolte historie altså vigtigere end islam. Religiøse nationalister mener til gengæld, at landets særlige historie ikke kan adskilles fra dets religion. Og det leder til endnu en pointe: "Iran er shia-muslimsik, og det adskiller dem igen fra resten af Mellemøsten, der er sunni-muslimere," påpeger Rasmus Elling. Helt kort består shia-sunni-konflikten i en uenighed om, hvem der skulle overtage magten efter profeten Muhammed, der døde i år 632. En udbrydergruppe mener, at imamen Ali var den retmæssige arvtager, og det er denne gruppe, der bliver shia-muslimerne. Det er dog først i 1500-tallet, at shia-muslimerne rigtig får tag i Iran, men det er også i denne tid, at den iranske moderne nation begynder at tage form. Derfor er shia-islam en grundsten i Irans historie. 2. Én krig har formet blikket på Vesten Springer vi helt frem til Irans moderne historie, er det først i 1979, at det nuværende shia-muslimske præstestyre vælter 2.500 års persisk kongedømme af tronen og gør landet til en islamisk republik. Inden da var Iran et moderne monarki, der var ledet af 'shahen', den iranske pendant til en konge. De unge gik i cowboybukser, og det var frivilligt at bære tørklæde. Landet var tæt knyttet til Vesten - måske endda for tæt, mente nogle. "Iran var Vestens allierede før 1979. Men en islamistisk fløj i landet var enige om, at shahen var i lommen på vesten, og de kupper faktisk magten med et ønske om mere politisk frihed i landet," forklarer Rasmus Elling. Den islamiske revolution massakrerer især venstrefløjen i landet. Shahen, Mohammad Reza Pahlavi, flygter til Egypten, og ayatollah Khomeini tager magten. Iran bliver en islamisk republik. Men det er først i revolutionens efterspil, at præstestyrets stålfaste modstand mod Vesten rigtig tager form. Efter revolutionen starter Iran-Irak-krigen, også kaldet den første golfkrig. Det nye islamiske styre angribes af Iraks Saddam Hussein, og det er med aktiv støtte fra vesten. Krigen løber fra 1980 til 1988. "Det er otte års meget blodig krig. Den former magthavernes syn på Vesten som hyklere og imperialister, der til enhver tid vil støtte en tyran som Hussein for at knække Iran." "Styrets og ayatollahens belejrings-mentalitet, hvor man ser sig selv som i konstant krig med Vesten, tager form under den krig," siger Rasmus Elling. 3. Iranerne er veluddannede og oplyste Hvis man kun kender til Iran gennem klip af ...