"Jeg har aldrig set noget lignende": Forhistorisk hveps fangede sit bytte ligesom kødædende planter

I midten af kridttiden vandrede store dinosaurer rundt på Jorden. Det sydamerikanske kontinent havde kun lige helt sluppet Afrika. Og en flok hunhvepse blev fanget i harpiks, i et område vi i dag kender som Myanmar. 99 millioner år senere rejser to ph.d.-studerende fra Capital Normal University i Kina til Danmark for at undersøge de 16 hvepse, der ligger intakte i harpiksen, som for længst er blevet til rav. Her finder de noget helt unikt, som nu er blevet til et studie: Hvepsen kunne ikke stikke, som vi kender det fra den sort-gule gedehams i Danmark. Den havde derimod et slags gribeorgan, den kan fange sit bytte med. "Jeg har aldrig set noget lignende," siger Lars Vilhelmsen, der er lektor på Statens Naturhistoriske Museum og medforfatter til det nye studie, til Videnskab.dk. Forskerne sammenligner gribekloens funktion med den kødædende plante Venus-fluefanger (Dionaea muscipula). Selvom Lars Vilhelmsen erkender at analogien ikke er perfekt, er det den tætteste biologiske sammenligning, han kan komme på: "Det her apparat og struktur er så unikt, at det er svært at sammenligne med noget andet," siger han. Vi tænker som oftest på den summende gedehams med sin gule og sorte dragt, når vi læser ordet hveps. Men hvepse findes i mange tusinde forskellige arter og kan helt overordnet inddeles i to kategorier: De stikkende og ikke stikkende - med og uden brod. Den nyopdagede hvepseart Sirenobethylus charybdis skiller sig allerede ud her, da den har en tynd brod, men dog ikke kan stikke. Den er formentlig en snyltehveps, der fanger et bytte eller en 'vært', som den kan lægge æg på eller i. Værten for snyltehvepse på disse egne kan være en sommerfuglelarve. Men nok ikke for denne snyltehveps: "Den ligner ikke noget, vi overhovedet har set før. Derfor tror jeg heller ikke, den har jaget sommerfuglelarver," siger Lars Vilhelmsen. Sirenobethylus charybdis har det underlige organ, der ser ud til at kunne bevæge sig og gribe fat om en vært. Evolutionært vil den funktion være overflødig, hvis den har jaget sommerfuglelarver, da de er meget lidt bevægelige og nemme at fange. I stedet gætter hvepseforskeren på, at den har ligget på lur og jaget mere bevægelige insekter, der hoppede på planter. Når den har fanget sin vært, har den lagt æg i staklen. Værten har formentlig levet videre ufortrødent, indtil ægget er blevet til en larve og har fortæret værten, til den døde. Så har larven fået sine vinger og er fløjet bort. Det gør Sirenobethylus charybdis til en såkaldt parasit-hveps. Alle de 16 hvepse fra fossilet er hunhvepse. Lars Vilhelmsen forklarer, at harpiks er løbet ned fra træerne og har dækket hvepsene. Med tiden er harpiksen størknet og er blevet til rav, hvilket er en af bedste måder at bevare insekter som fossiler. "Harpiksen sørger for, at hvepsen bliver bevaret hurtigt og i 3D," siger han og fortsætter: "I Danmark har vi for eksempel moler (hvidlige jordarter, red.) omkring Mors og Fur, hvor der også findes insektfossiler, men de er ofte meget sammentrykkede." Den gode opbevaring i rav hjælper forskerne med at lave de morfologiske undersøgelser, hvor biologerne kortlægger hvepsenes slægtsskabsforhold og mulige biologi. Det har de blandt andet gjort ved at lave mikro-CT-skanninger. På det kinesiske universitet ligger de inde med tusindvis af store klumper rav fra det samme område (Kachin-regionen), hvor hvepsene er fundet. Derfor er det ikke sidste gang, vi hører om insekter fanget i rav for 99 millioner år siden - heller ikke i forbindelse med Statens Naturhistoriske Museum, teaser Lars Vilhelmsen. Sirenobethylus charybdis er helt uddød i dag. Vi har ikke engang hvepse, der minder om den, når det gælder dens gribeorgan, vurderer Lars Vilhelmsen. Det er Jakob Vinther, der er lektor i evolution ved University of Bristol i England, enig i. Han mener derfor, at studiet giver et lille indblik i, hvilke veje evolutionen er gået med hvepsene. "Det er virkelig spændende, hvad vi finder i det her rav fra den her periode. Vi ser, at myrer ...