"Jeg vil redde liv": Andreas erklærer krig mod verdens farligste dyr

Tanzania, sommeren 2011: To børn på fem og otte står udenfor en klinik for slangebidsofre i udkanten af storbyen Arusha. Den ene har fået amputeret venstre arm ved albuen. Den anden mangler venstre ben fra knæet og ned og må støtte sig til en krykke. Børnene blev få dage tidligere bidt af spyttende kobraslanger, hvis potente gift kan være dødbringende. Uden adgang til modgift måtte lægerne handle hurtigt. Amputationerne reddede formentlig børnenes liv. Andreas Hougaard Laustsen-Kiel er 24 år, da han med sin familie bliver vist rundt på klinikken. Mødet med de to børn sætter sig i den unge mand, der på det tidspunkt er halvvejs gennem kandidatuddannelsen som kemiingeniør. "Jeg blev nok lidt provokeret," siger han i dag. "Sygeplejerskerne fortalte os, at amputationer efter slangebid var almindelige, fordi modgift er dyr og af svingende kvalitet. Jeg tænkte: 'Hvorfor er der ingen, der gør noget ved det her?'" Amputationer efter slangebid er stadig almindelige i Tanzania og mange andre lande, og modgift mod slangernes hidsige gift er fortsat kostbar og utilstrækkelig. Til gengæld er Andreas Hougaard Laustsen-Kiel i dag professor og har brugt mere end et årti på at gøre noget ved det. Og nu er målet inden for rækkevidde. For to uger siden kom den foreløbige kulmination: I en videnskabelig artikel i det toneangivende videnskabelige tidsskrift Nature beskriver den danske professor og en række medforfattere, hvordan de som de første har udviklet en modgift, der virker mod 17 forskellige arter af afrikanske giftslanger på én gang. De fleste eksisterende modgifte er ellers kun effektive mod gift fra enkelte slangearter. "Det er et vaskeægte gennembrud. Hvis alt går, som vi håber, kan vi have et produkt på markedet om tre til fire år og ændre behandlingen af slangebid fundamentalt," siger professoren. Kaster man et blik på Andreas Hougaard Laustsen-Kiels CV, bliver man hurtigt forpustet. 38 år gammel er han professor og leder af Section for Biologics Engineering på Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Her står han i spidsen for et stort hold af forskere, der arbejder på at udvikle morgendagens løsninger inden for alt fra lægemidler til landbrugsteknologi. Professortitlen kom i hus, da Andreas var 34 år. Han var dengang Nordens yngste. "Jeg er siden blevet overhalet af Isabelle Augenstein (datalogi-professor, red.) på Københavns Universitet, der var 33, da hun blev udnævnt," siger han med et smil. Andreas Hougaard Laustsen-Kiels Oxford-skjorte sidder sikkert i de lyse khaki-bukser. Blikket er mildt, men skarpt fokuseret bag de runde briller. Han taler passioneret, levende og ivrigt gestikulerende. På hans kontor har han selskab af flere af klodens giftigste dyr. På den ene væg hænger et maleri af en sort enke, den dødsensfarlige edderkop, som Andreas Hougaard Laustsen-Kiel har været med til at udvikle en prototype-modgift mod. På den anden side hænger en plakat med en oversigt over Nordamerikas slanger. Fælles for dyrene er, at de findes langt fra Danmark. Hvad driver en dansk forsker fra Kongens Lyngby til at arbejde med modgift mod nogle af verdens farligste dyr? "Først og fremmest kan man gøre en stor forskel for rigtig mange mennesker, og det taler helt klart til mig. Det skriger til himlen, at slangebid stadig koster hundredvis af menneskeliv hver eneste dag i verdens fattigste lande," siger Andreas Hougaard Laustsen-Kiel. "Samtidig er det fagligt og teknisk en meget kompleks opgave at udvikle ny modgift, der virker mod mange slangearter eller andre dyr på én gang. Den udfordring kan jeg godt lide, den taler til ingeniøren i mig," fortsætter professoren. Den etablerede opskrift på slangemodgift har ikke ændret sig meget siden 1894. Dengang beskrev to franske læger, Césaire Phisalix og Albert Calmette, hvordan heste og får, der injiceres med ikke-dødelige doser af slangegift, danner antistoffer mod giften. Antistofferne kan siden udvindes fra dyrenes blod, inden de oprenses og bruges som modgift i mennesker. Hvordan det foregår, kan...