Kæmpede en 'romersk' hær fra Norge i Jylland for 1.800 år siden?

Slaget i Jylland ved Illerup Ådal uden for Silkeborg er ét af de største jernalderslag, som vi har konkrete beviser for. Og der findes beviser i store mængder. I alt er der udgravet over 15.000 genstande efter den hær, som tabte slaget. En hær, der kan være kommet med over 50 skibe fra Norge. Der ligger formentlig stadig mindst 20.000 genstande under jorden. De ældste runer, vi kender, stod på deres våben Skandinavien blev aldrig erobret af romerne, men i dag ved arkæologer, at Norge var langt tættere knyttet til Romerriget, end vi tidligere har forestillet os. Romerske sværd, skjolde, spyd, lanser, bælter, knive, hesteudstyr og mange personlige genstande er fundet i mosen i Østjylland. Særegne kamme, lavet af horn fra rensdyr og elg, har fået en del forskere til at mene, at den store hær kan være rejst over havet fra Norge. Soldaternes karakteristiske norske ildstål, som er en slags 'lightere' fra for 2.000 år siden, peger i samme retning. På nogle af genstandene står der runer, som er blandt de allerældste runer, vi kender. Formentlig fortæller de os navnet på ejeren. Soldaterne havde navne som Lagutewaz (Sømand), Gaups, Nithijo og Swarta (Sorte). Dramatiske forandringer omkring år 180 Dagfinn Skre er professor i arkæologi ved Universitetet i Oslo og har de seneste år boet i Danmark. Han er ekspert i Norge og Skandinavien i romertiden. Dagfinn Skre konkluderer i en ny bog, at noget ændrede sig dramatisk i Norge omkring år 180. Fra omkring år 160 og frem havde de romerske kejsere nemlig brug for store forstærkninger af germanske lejesoldater – auxiliaries – for at kunne forsvare imperiets nordlige ydergrænse langs Donau. Fra Sydskandinavien strømmede tusindvis af mænd ned over kontinentet for at tjene en romersk årsløn – et stipendium. Holdt de ud som soldater i 25 år, ventede der desuden en stor præmie. Soldaterne, der kom nordfra, var overraskende velorganiserede. Når krigsførelserne var forbi, drog soldaterne hjem igen. De hjemvendte krigere ændrede det norske samfund helt grundlæggende, mener Dagfinn Skre. Sporene kan følges helt frem til vikingetiden – 600 til 800 år senere. Både dengang og faktisk helt ind i den norske middelalder tusind år senere fortsatte nordmænd med at rejse sydpå som lejesoldater. I vikingetiden og den norske middelalder solgte de deres krigerkundskaber til romernes efterkommere i Det østromerske Rige (eller Det byzantinske Rige, som det også kaldes). Lejesoldater på vej mod syd? Store mængder våben og andet krigerudstyr – måske yderligere 20.000 genstande – kan altså ligge skjult i det jyske moselandskab. Alt det, den slagne hær havde med sig til slaget, som Dagfinn Skre daterer til omkring år 205 – herunder romerske mønter og andre værdigenstande – kastede de lokale sejrherrer i en lille sø som offer og tak til guderne for sejren. Denne sø blev i de efterfølgende århundreder til en mose. "Hæren bestod formentlig af omkring 1.000 mand. Alle de sværd og mønter, de havde med sig, var romerske," fortæller Dagfinn Skre. "Meget tyder på, at de var på vej sydpå for at gøre tjeneste som lejesoldater for romerne," mener han. Dagfinn Skres teori bygger delvist på fundene og den danske arkæolog Jørgen Ilkjærs teori. Han ledede en stor del af arbejdet med udgravningerne i Illerup Ådal og var også den første til at pege på Norge som muligt oprindelsessted for den slagne hær. Ikke alle forskere er dog overbeviste om disse teorier, blandt andet på baggrund af strontium-analyser. Det vender vi tilbage til længere nede i artiklen. Norske rangspersoner kan have organiseret hæren Dagfinn Skre forestiller sig, at norske rangspersoner kan have organiseret og udrustet hæren til tjeneste i Romerriget. På dette tidspunkt fandtes der endnu ikke kongeriger i Norge. "Omkring år 180 sker der et tydeligt brud i samfundene i Skandinavien. Fra denne periode finder vi krigergrave og store gravhøje med våben." "Der bliver opført nye, store bygninger. Der produceres også langt mere jern i Norge." Handelen langs Norvegr, et nor...